Alentejo, (af port. além og Tejo 'hinsides Tejo'), portugisisk landskab mellem Tejofloden og regionen Algarve; førhen delt i to provinser, Alto Alentejo og Baixo Alentejo, efter Portugals inddeling i statistiske regioner samlet i Alentejo-regionen.

Alto Alentejo, der omfattede distrikterne Évora og Portalegre, er bjergrig i den nordøstlige del med Serra de São Mamede og Serra de Marvão som dominerende bjergkæder i øst og en højslette skrånende mod Tejo i vest.

Baixo Alentejo, der svarede til distriktet Beja og den sydlige del af distriktet Setúbal, er topografisk ensartet og domineres af en bred slette, der svagt skråner mod vestkysten – en af landets få uberørte kyster.

Området, der er tyndtbefolket, er et af Portugals fattigste med en betydelig afvandring, fortrinsvis til Lissabon. Industrialiseringen er svag, og langt den overvejende del af arbejdsstyrken er beskæftiget i servicesektoren.

Landbrug er det vigtigste erhverv i den primære sektor med hvede, rug, byg, havre og sukkerrør som hovedafgrøder. Desuden findes talrige plantager med oliventræer og korkege. Portugal er verdens største eksportør af kork, og 90% af landets korkproduktion kommer fra Alentejo.

Indtil Nellikerevolutionen i Portugal (1974) bestod landbruget overvejende af betydelige ekstensivt drevne godser, latifundier, med et stort antal jordløse landarbejdere. Det portugisiske kommunistparti havde stor opbakning fra disse grupper, og umiddelbart før landbrugsreformen i 1975 blev mange godser besat af landarbejderne og drevet som landbrugskollektiver; nogle er videreført, andre er overtaget af de tidligere ejere.

Nordeuropæiske landmænd, heriblandt danske, har siden reformen købt landejendomme i Alentejo. En vis fremgang i de første år efter landets indtræden i EU har ikke kunnet imødegå, at området ligesom den øvrige indre del af Portugal præges af stagnation og faldende befolkningstal.

Mange af regionens byer har en befæstet middelalderkerne fra 1200-1300-t., da regionen blev erobret tilbage fra maurerne, og byerne spillede en stor rolle. Fæstningsværkerne ydede også beskyttelse mod senere spanske angreb.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig