• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

António de Oliveira Salazar

Oprindelig forfatter Lohse Seneste forfatter Redaktionen

António de Oliveira Salazar. Diktatoren, der i sin 36 år lange regeringstid fik status som landsfader, er her fotograferet ca. 1955.

António de Oliveira Salazar. Diktatoren, der i sin 36 år lange regeringstid fik status som landsfader, er her fotograferet ca. 1955.

António de Oliveira Salazar, 1889-1970, portugisisk premierminister og de facto-diktator 1932-68. Salazar afbrød et teologisk studium til fordel for et økonomisk ved universitetet i Coimbra, hvor han siden var professor 1918-28. Han blev deputeret for det katolske parti i 1921, men opgav sit mandat efter kun én dag pga. kaotiske forhold i parlamentet.

Efter militærets magtovertagelse i 1926 blev han finansminister, men bad straks efter om sin afsked og overtog først posten, da han i 1928 havde fået de beføjelser, han fandt nødvendige. På et år lykkedes det Salazar at vende underskud til overskud, og han fik afgørende indflydelse ved også at påtage sig udenrigs-, krigs- og koloniministeriet. I 1932 blev han desuden premierminister, og 1933 indførtes det autoritære system Estado Novo, der befordrede billedet af Salazar som fædrelandets redningsmand. Han mente, at Portugal skulle udvikles langsomt, men lod dog efterhånden industrielle programmer sætte i gang.

Hans modstand mod selvstændighed til kolonierne betød langvarig krig i Afrika og medførte regimets endeligt, dog først under hans efterfølger, Marcelo Caetano, der i 1968 afløste Salazar, som blev syg.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birger Lohse: António de Oliveira Salazar i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=154638

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. António de Oliveira Salazar Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik