Lugo, hovedstad i den største galiciske provins af samme navn i Spanien. Byen har 92.271 indb. (2005) og ligger ved floden Miño og på jernbanestrækningen La Coruña-León-Madrid. Den er handelscentrum og har fødevareindustri. Lugo var tidligere hovedstad i Galicien (411-585) og har bl.a. en katedral fra 1129, overvejende opført i gotisk stil, og en ca. 2 km lang romersk bymur fra 200-t.

Provinsen Lugo (9803 km2, 357.625 indb. (2005)) er bjergrig med et mildt og fugtigt klima. Foruden landbrugsproduktion er der aluminiumsindustri i San Ciprián.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig