Faktaboks

Santiago Carrillo
Født
1915
Død
2012

Santiago Carrillo, 1915-2012, spansk politiker, fra 1936 medlem af PCE (kommunistpartiet), fra 1939 i eksil dels i Frankrig, dels en tid i Moskva.

Santiago Carrillo vendte tilbage til Spanien i 1976, partiet blev legalt i 1977, og fra da af og til 1986 var Carillo medlem af parlamentet. På overraskende måde gjorde den tidligere stalinist sig fra 1976 til talsmand for eurokommunisme, for national forsoning og for accept af det nye monarki. Han medvirkede derved til en fredelig overgang til demokrati; se også La Transicion.

Hans hårde ledelse af partiet førte til intern kritik, der ved valgnederlaget i 1982 forårsagede hans afgang som leder af partiet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig