Sierra de Guadarrama
Af .
Licens: Brukerspesifisert

Sierra de Guadarrama er en bjergkæde i bjergområdet Cordillera Central i Midtspanien. Bjergkæden ligger nordvest for Madrid og adskiller regionerne Madrid og Castilla-León. Højeste punkt er Pico de Peñalara på 2.430 m.

For beboerne i Madrid og Segovia udgør Sierra de Guadarrama et yndet udflugtsmål. I bjergene er der mulighed for vandring og bjergbestigning.

Bjergkæden er ca. 80 km lang og er en del af et bjergsystem på 500 km, der strækker sig fra vest mod øst. I 2013 blev en del af bjergkæden gjort til Nationalparken Sierra de Guadarrama på ca. 33.960 hektar. Det er den fjerde største nationalpark i Spanien.

Sierra de Guadarrama har et rigt fugle- og dyreliv, der bl.a. omfatter kongeørn, munkegrib og den sjældne iberiske ulv.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig