Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Zamora

Oprindelig forfatter Aaris Seneste forfatter Redaktionen

Zamora, provins og by af samme navn i Castilla y León-regionen i NV-Spanien; 10.561 km2, 198.045 indb. (2005). Den omkranses af provinserne León (nord), Valladolid (øst), Salamanca (syd) samt Orense og Portugal (vest).

Mod nord og vest er landskabet bjergrigt med gode vækstbetingelser for især eg og kastanje. Her er bl.a. fåre- og gedeavl, mens den øvrige del mod syd og øst domineres af den spanske højslette La Meseta, hvor der især dyrkes korn, solsikke og vin.

Zamora by er en moderne handelsby; 66.123 indb. (2005). Den ligger 62 km nord for Salamanca og 54 km øst for Portugal og gennemskæres fra øst til vest af floden Duero.

Annonce

Byen er særlig kendt for sine velbevarede romanske kirker og for domkirken fra 1151. Her ses stadig rester af bymure fra maurertiden.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Malene Aaris: Zamora i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=183855