• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Manresa

Oprindelige forfattere Aaris og ANic Seneste forfatter Redaktionen

Manresa, spansk by i Catalonien 50 km nord for Barcelona; 70.343 indb. (2005). Manresa har en veludviklet industri med bl.a. tekstil- og elektroindustri samt garverier og læderforarbejdning.

I den romerske oldtid hed byen Minorisa. Den blev erobret af araberne (se maurere) i 714 og generobret af de kristne i 876 (se Reconquista). I 1811 besatte franske tropper byen. Manresa var i 1892 sæde for Unió Catalanista, en forsamling, som arbejdede for catalansk uafhængighed.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Malene Aaris, Anne Nicolaisen: Manresa i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=121700