Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Castilla-La Mancha

Oprindelige forfattere ÅMV og Aaris Seneste forfatter Redaktionen

Castilla-La Mancha.

Castilla-La Mancha.

/@api/deki/files/4339/=ud_a_219563.mp3?revision=2

Castilla-La Mancha, spansk selvstyrende region; 79.463 km2, 2.041.631 mio. indb. (2016). Fra nord til syd består regionen af provinserne Guadalajara, Cuenca, Toledo, Ciudad Real og Albacete. Regionshovedstaden er Toledo.

Regionen omfatter en del af den spanske højslette, La Meseta, og strækker sig fra bjergkæderne Serranía de Cuenca og Sierra de Guadarrama til Sierra Morena. De største floder er Tajo og Guadiana.

Byen Toledo er hovedstad i provinsen Toledo og regionen Castilla-La Mancha.

Byen Toledo er hovedstad i provinsen Toledo og regionen Castilla-La Mancha.

Midt i regionen rejser bjergkæden Toledo sig med Rocigalgo (1447 m) og Corral de Cantos (1419). Umiddelbart syd herfor ligger den store højslette, La Mancha, der er dyrket af store brug, latifundios. Mindre brug, minifundios, og mere spredt bebyggelse findes i området nord for Tajo. Der dyrkes hvede, solsikke, oliven og vin; en betydelig del af den spanske vinproduktion kommer fra Castilla-La Mancha. I kunstvandede områder dyrkes bl.a. majs og grøntsager. Den animalske produktion foregår hovedsagelig i Guadalajara; i Almadén udvindes kviksølv, og Ciudad Real har omfattende petrokemisk industri.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Åge Myrhøj Vestergård, Malene Aaris: Castilla-La Mancha i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=54895