• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Balearerne

Oprindelige forfattere Aaris og CVMo Seneste forfatter Redaktionen

Balearerne.

Balearerne.

Balearerne, spansk Baleares, catalansk Illes Balears, to øgrupper i det vestlige Middelhav, der udgør en selvstyrende spansk region; 4992 km2 og 1.107.220 indb. (2016).

Balearerne, der ligger 100-200 km øst for den spanske kyst, omfatter Mallorca, Menorca og Cabrera samt en vestlig øgruppe, der består af Ibiza og Formentera samt flere mindre øer. Hovedstaden er Palma de Mallorca.

Balearerne er Spaniens rigeste region; der er lufthavne på Mallorca, Menorca og Ibiza. Øerne besøges årligt af mere end 5 mio. turister, og ca. 80% af regionens indtægter stammer herfra. Turismen præger i høj grad bebyggelsen og beskæftigelsen – mere end halvdelen af øernes befolkning er beskæftiget i servicesektoren.

Annonce

Landbruget, som har været det traditionelle erhverv, er derimod i stærk tilbagegang; der produceres druer, citrusfrugter og mandler samt kvæg. Tekstil- og læderforarbejdning udgør øernes industrielle beskæftigelse.

Terrænet veksler mellem bjergpartier, sletter og dale. Øernes højeste punkt (Puig Mayor, 1445 m) ligger på Mallorca. Klimaet er mediterrant; middeltemperaturen i Palma de Mallorca for januar er 10 °C, for august 25 °C, og den årlige nedbør er kun på 430 mm.

Historie

Den tidligste befolkning var huleboere, men en bemærkelsesværdig kultur, talayotkulturen, udviklede sig i slutningen af bronzealderen og i jernalderen (ca. 1000-300 f.Kr.), hvorfra er bevaret en lang række stenkonstruktioner: talayots er stenbygninger - flere med tårn - med endnu ukendt funktion, navetas er en form for store lukkede megalitgrave, mens taulas er opretstående stenstøtter med en vandret overliggende sten; navetas og taulas findes kun på Menorca.

I 123 f.Kr. indledte romerne erobringen af øerne, som i antikken var kendt for vinproduktion og dygtige slyngekastere. Af hovedbyen Pollentia på Mallorca er bevaret ruiner med bl.a. et teater. Balearernes strategiske beliggenhed og råstoffer gav anledning til flere indvandringsbølger med den mauriske erobring (789-1287) som den vigtigste. Den førte til betydelige forbedringer af landbruget med bl.a. indførelse af terrasser, kunstvanding og vindmøller, hvis rester stadig kan ses.

Indtil 1349 var Mallorca, Menorca og Ibiza centre for kartografi og navigationsvidenskab. Sociale spændinger i 1300-1500-t. rystede og svækkede Balearerne. Specielt Mallorca blev præget af omfattende forfølgelse af det blomstrende jødiske samfund, af opstand hos foraneos ('de, der boede uden for hovedstaden') og revolte blandt las germanías (håndværkerne og daglejerne).

Med Utrechtfreden i 1713 blev Menorca officielt britisk, men blev igen spansk i 1802.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Malene Aaris, Carme Vila Morera: Balearerne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=43416