Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Aragonien

Oprindelige forfattere Aaris, CVMo og JoeJe Seneste forfatter Redaktionen

Aragonien.

Aragonien.

Aragonien, spansk Aragón, spansk, selvstyrende region; 47.645 km2, 1,3 mio. indb. (2016). Regionen ligger i i NØ-Spanien, og hovedstaden hedder Zaragoza.

Aragonien omfatter provinserne Zaragoza, Huesca og Teruel og afgrænses af Pyrenæerne mod nord og af bjergkæden Cuenca mod syd.

Omtrent halvdelen af regionens beskæftigede arbejder inden for servicesektoren, specielt transporterhvervet, og ca. en tredjedel inden for fremstillingssektoren, koncentreret i Zaragozaområdet. Landbrugsproduktionen er begrænset og findes fortrinsvis i de kunstvandede floddale. Landbrugsprodukterne er bl.a. vin, olivenolie, hvede, frugter og grøntsager.

Annonce

Klimaet er mediterrant med store variationer i Aragoniens tre geografiske regioner. Den centrale del af Pyrenæerne er et delvis skovklædt bjerglandskab med Pico del Aneto (3404 m) som det højeste punkt og med en gennemsnitlig årlig nedbør i lavlandet på ca. 1000 mm.

Den tørre aragonske slette omkring floden Ebro får kun en tredjedel så meget nedbør og består af stedvis salte stepper mellem snævre, stejle slugter (canyons). Det ørkenagtige område Los Monegros, der ligger syd for bjergkæden Alcubierre, er et typisk eksempel på et sådant landskab. Den tredje geografiske region, østskråningen af De Iberiske Randbjerge, består af brede kunstvandede dale.

Foruden Ebro, der løber gennem byen Zaragoza, krydses Aragonien af floderne Aragón, der har givet navnet til regionen, Gállego og Cinca, der alle udspringer i Pyrenæerne.

Historie

Som det øvrige Spanien blev Aragonien en del af Romerriget efter 2. Puniske Krig (218-201 f.Kr.). I 415 kom området under vestgotisk og 713 under arabisk herredømme. Aragonien var fra begyndelsen af 900-t. forenet med Navarra, men i 1035 blev det et selvstændigt kongerige.

I 1137 sluttedes Aragonien sammen med Catalonien og 1238 desuden med Valencia. Senere erobredes Sicilien og Sardinien og i 1348 Balearerne. Herved var Aragonien efter Castilien blevet det mægtigste rige på Den Iberiske Halvø.

Ved ægteskabet mellem Isabella af Castilien og Ferdinand af Aragonien (1469) forenedes Aragonien og Castilien i 1479 til ét kongerige. Aragonien blev det første rige i Europa, som udviklede et konstitutionelt monarki. Fra 1287 havde man et parlament med stænderrepræsentation (Cortes), som kraftigt begrænsede kongens rettigheder.

I 1348 indførtes yderligere en institution, som stod mellem kongen og folket og var ledet af en "overdommer" (Justicia), der skulle afgøre stridigheder mellem stænderne og kronen. Denne liberale forfatning blev opretholdt indtil 1720, da Filip 5. afskaffede Aragoniens særlige privilegier.

Under Den Spanske Borgerkrig (1936-39) udkæmpedes nogle af de blodigste slag mellem de nationalistiske og de republikanske tropper på den aragonske front.

Den demokratiske forfatning, der blev indført i Spanien i 1978, gav mulighed for oprettelse af selvstyrende regioner, og Aragonien fik i 1982 godkendt sin forfatning.

Som de øvrige 16 autonome områder har regionen egen præsident, regering og parlament med ret vidtgående kompetence inden for en lang række områder; den er imidlertid mere begrænset end den, der er gældende for de såkaldte "historiske folk", dvs. i Catalonien, Baskerlandet og Galicien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Malene Aaris, Carme Vila Morera, Jørgen Jensen: Aragonien i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=39534