Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lissabon

Oprindelige forfattere CC, LJ og Lohse Seneste forfatter Redaktionen

Lissabon.

Lissabon.

Lissabon, (port. Lisboa), Portugals hovedstad, beliggende i Midtportugal på nordsiden af floden Tejo 17 km fra dens udmunding i Atlanterhavet; ca. 548.000 indb. (2011), med forstæder ca. 2 mio. indb. (2011).

Lissabon er også hovedstad for det 2761 km² store distrikt af samme navn, som efter Portugals inddeling i statistiske regioner er splittet op mellem den mindre Lissabon-region og naboregionerne Centro og Alentejo.

Lissabon har modtaget en del flygtninge og indvandrere fra de tidligere portugisiske kolonier i Afrika, siden disse opnåede selvstændighed i midten af 1970'erne, og tilflytningen fra det øvrige Portugal er også mærkbar.

Annonce

Befolkningen i omegnskommunerne er stærkt voksende, og urbaniseringen foregår i et hastigt tempo, men en del bor stadig i barakbyer, bairros de lata, rundt om byen.

Lissabon er Portugals kulturelle, politiske og økonomiske centrum med sæde for landets præsident, parlament, centraladministration og nationalbank, universiteter, handelshøjskole, kunstakademi, flere fagskoler samt en række museer og teatre.

Byen breder sig i dag langt ud over de syv høje, som den er grundlagt på, og byerne på den sydlige bred af Tejo er for længst en integreret del af byområdet. Det højeste punkt er Forte de Monsanto (230 m) i den store Monsantoskov i den vestlige del af byen.

Lissabon. Den store niveauforskel mellem bydelene Baixa og Bairra Alto er bl.a. løst ved kabelsporvogne. Foto fra 1996.

Lissabon. Den store niveauforskel mellem bydelene Baixa og Bairra Alto er bl.a. løst ved kabelsporvogne. Foto fra 1996.

Erhvervsliv

Af økonomisk betydning er foruden den offentlige sektor og serviceerhverv den hektiske havn samt industribyen Almada. Lissabon har jern-, stål- og cementindustri, olieraffinaderi, kemisk og elektronisk industri samt fødevare-, maskin-, glas- og tekstilindustri. Lissabons vigtigste traditionelle industrikvarter ligger mod NØ i forstaden Sacavém. Turisme har også stor betydning for byens økonomi.

Trafik

Sporvogne udgør foruden busser stadig en væsentlig del af den kollektive trafik. Byen har også et metrosystem samt bro- og færgeforbindelser over Tejofloden og international lufthavn.

Den store niveauforskel mellem bydelene Baixa og Bairro Alto og andre bydele er for fodgængere bl.a. løst med den store elevator Elevador de Santa Justa (1901), en stålkonstruktion, der er tegnet af arkitekten Raúl Mesnier du Ponsard, og tre kabelsporvogne, hvoraf den kendteste er Elevador da Glória.

Elevador de Santa Justa. Dette elevatortårn i Lissabon giver fodgængere nem adgang fra en højtliggende bydel til centrum.

Elevador de Santa Justa. Dette elevatortårn i Lissabon giver fodgængere nem adgang fra en højtliggende bydel til centrum.

De enkelte bydele

Lissabons kommercielle centrum er kvarteret Baixa. Det strækker sig fra floden og den monumentale plads Praça do Comércio, kaldet Terreiro do Paço efter den tidligere slotsplads, op til pladserne Praça de Dom Pedro 4, kendt som Rossio, og den tilstødende Praça da Figueira.

Bydelen blev anlagt af Marquês de Pombal efter jordskælvet i 1755 og har et retlinjet gadenet med lange arkader. Baixa har foruden banker, ministerier og regeringskontorer også et væld af elegante forretninger. Gamle maleriske kvarterer, bl.a. Alfama, breder sig øst herfor op ad Castelohøjen med middelalderborgen Castelo de São Jorge på toppen (delvis rekonstrueret omkring 1940).

Alfama er den ældste del af Lissabon med spor tilbage til både romere og maurere. Gadenettet er nærmest labyrintisk med snævre stejle stræder, der indbyrdes forbindes med trapper. I denne del af byen ligger også Lissabons domkirke, Sé Patriarcal, grundlagt i 1100-t., ombygget i gotikken og næsten helt nybygget efter jordskælvet i 1755.

På højdedraget vest for Baixa ligger bydelen Bairro Alto, som blev udlagt i 1500-t., efter at byen havde sprængt sine gamle rammer. Nær Bairro Alto findes ruinen af det gotiske Carmokloster (1389-1423), som i dag er arkæologisk museum, kirken São Roque (1500-t.) med prægtigt interiør samt parlamentsbygningen Palácio de São Bento.

Bairro Alto er også kendt for caféer samt restauranter, hvor der underholdes med den karakteristiske portugisiske fado-sang. En del af det gamle pulserende handelskvarter Chiado på grænsen mellem Baixa og Bairra Alto nedbrændte i 1988, men er genopført.

Lissabon. Fra bykvarteret Bairro Alto. Foto fra 2011.

Lissabon. Fra bykvarteret Bairro Alto. Foto fra 2011.

Mod nord, øst og vest breder det moderne Lissabon sig ud med brede avenuer og forgrenede motorvejsanlæg. Her ligger bl.a. lufthavnen, universitetet samt gigantiske postmodernistiske kontor- og boligkomplekser og shoppingcentre som Amoreiras og Colombo, der er blandt de største i Europa.

Nord for centrum ligger også Gulbenkianmuseet (Museu Calouste Gulbenkian) med udsøgt kunst og kunsthåndværk fra hele verden. Samlingen blev testamenteret til Portugal af oliemagnaten Calouste Gulbenkian.

Af Lissabons øvrige museer skal især fremhæves kunstmuseet, Museu Nacional de Arte Antiga, vest for centrum i bydelen Lapa. Museet har bl.a. en fin samling af ældre europæiske mestre inden for maleri og skulptur samt hovedværker inden for portugisisk kunst, fx maleren Nuno Gonçalves' seksfløjede altertavle São Vincentes tilbedelse fra midten af 1400-t.

Et særkende for portugisisk arkitektur er anvendelsen af keramisk dekoration. Kakkelmuseet, Museu do Azulejo, i bydelen Xabregas øst for centrum kan fremvise eksempler på udviklingen af denne keramiske kunst. Overdådig brug af kakler, mønstrede såvel som hele berettende billedserier, kan ses på det fornemme landsted Palácio dos Marqueses de Fronteira i forstaden Benfica, ligesom mange af Lissabons ældre husfacader er udsmykket på denne måde.

Lissabon. Jerónimosklosteret, i hvis kirke bl.a. flere portugisiske konger hviler.

Lissabon. Jerónimosklosteret, i hvis kirke bl.a. flere portugisiske konger hviler.

Ca. 10 km sydvest for centrum ligger forstaden Belém med Jerónimosklosteret, Belémtårnet, Søfarermonumentet, Karetmuseet og præsidentpaladset, Palácio de Belém. Belém er uløseligt forbundet med Portugals storhedstid som søfartsnation i 1500-t. Herfra drog de opdagelsesrejsende af sted, og her kastede Vasco da Gama anker efter at have fundet søvejen til Indien i 1498.

Jerónimosklosteret, som blev opført i taknemmelighed herfor, er et enestående eksempel på den specielle portugisiske manuelinske stil, estilo manuelino, der kendetegnede Lissabons første arkitektoniske blomstringstid i perioden 1490-1540. I kirken hviler flere portugisiske konger, ligesom der findes sarkofager for Vasco da Gama og Portugals nationaldigter Luís de Camões. Belémtårnet (1514-20) ude i floden sikrede indsejlingen til Lissabon og fungerede samtidig som fyrtårn og pejlemærke. Frem til 1828 var det statsfængsel.

I 1960 opførtes det gigantiske Søfarermonument i anledning af 500-året for Henrik Søfarerens død. Halvvejs mellem centrum og Belém krydser den 2277 m lange hængebro, Ponte 25. de Abril, Tejofloden til Arrábidahalvøen mod syd.

På Arrábidasiden står det kolossale 28 m høje Kristus-monument (1959), Monumento a Cristo Rei, på en 82 m høj sokkel. Fra den nordøstlige del af byen udgår Europas længste bro (17,2 km), opkaldt efter Vasco da Gama og indviet 1998 i forbindelse med verdensudstillingen EXPO'98, der også gav anledning til ombygning af store havnekvarterer til bolig- og rekreationsområdet Parque das Nações med bl.a. et enormt oceanarium.

Lissabon. En del af det nye bykvarter, der blev opført i anledning af EXPO '98.

Lissabon. En del af det nye bykvarter, der blev opført i anledning af EXPO '98.

Lissabons riviera begynder på den anden side af Belém og strækker sig helt ud til de fashionable badesteder Cascais og Estoril.

Historie

På grund af Lissabons klassiske navn, Olissipona, har traditionen udpeget den græske sagnhelt Odysseus, lat. Ulysses, som byens grundlægger. Det var dog fønikiere og ikke grækere, der etablerede støttepunktet Alis Ubbo ved en lille bugt, hvor Lissabons centrum i dag befinder sig.

Byen kom under Romerriget i 205 f.Kr. under navnet Felicitas Julia og et betydningsfuldt administrationscentrum i provinsen Lusitanien. I 585 kom Lissabon under visigoterne, men blev maurisk i 714. Den kristne generobring skete i forbindelse med det 2. korstog, hvor byen med deltagelse af korsfarere i 1147 blev indtaget af Portugals første konge Alfonso 1. Henriques.

Fra 1255 residerede kongen stadig hyppigere i Lissabon, der efterhånden fik status som hovedstad. Her grundlagdes i 1290 Portugals første universitet, som dog 1307-38, 1354-77 og permanent fra 1537 blev overført til Coimbra, således at Lissabon først igen fik eget universitet i 1910. Opdagelsen af søvejen til Indien i 1498 gjorde Lissabon til internationalt handelscentrum, og byen kunne med 165.000 indbyggere omkring 1620 tælles blandt de største i Europa.

Lissabon har været ramt af adskillige jordskælv, således i 1531, det nok mest ødelæggende, og i 1755, det hidtil kraftigste, da ca. 40.000 mennesker omkom, mange af dem pga. den efterfølgende brand. Genopbygningen, der stod på langt ind i 1800-t., ændrede radikalt byens centrum, idet den foregik efter moderne principper med bygninger af samme højde og facade. I merkantilismens ånd fik de nye gader navn efter ædelmetaller og erhverv, og den tidligere slotsplads blev til pragtpladsen Praça do Comércio, 'Handelens plads', med triumfbue og kongelig rytterstatue.

Under Napoleonskrigene blev Lissabon besat af en fransk invasionshær, og det portugisiske hof og statsadministrationen evakueredes 1807-21 til Brasilien. Sammen med Brasiliens selvstændighed i 1822 ramte dette Lissabon mærkbart ligesom de følgende urolige år med borgerkrig.

Lissabon. Der kører fortsat sporvogne i den portugisiske hovedstad. Foto fra 2011.

Lissabon. Der kører fortsat sporvogne i den portugisiske hovedstad. Foto fra 2011.

I de sidste årtier af 1800-t., da byens vækst atter tog kraftigt til, og indbyggertallet steg fra 300.000 i 1890 til 700.000 i 1930, blev Lissabon centrum for en intens republikansk agitation og social uro. I 1908 blev kongen og tronfølgeren myrdet på åben gade, og 5.10.1910 omstyrtedes kongedømmet ved en revolution i Lissabon. Her foregik også "Nellikerevolutionen" den 25.4.1974, der genoprettede demokratiet efter næsten 40 års diktatur.

De senere år har forandret Lissabons ydre fremtoning gennem en nærmest eksplosiv modernisering, der dog har ladet de historiske bydele bestå stort set intakte, men også i et vist forfald, hvad angår private udlejningsejendomme. Med en gennemsnitsindkomst over EU's middelniveau er Lissabon i dag Portugals rigeste by, og den distancerer sig stadig mere fra den indre del af landet som vækstcentret i den dynamiske kystregion.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Charlotte Christensen, Lis Jensen, Birger Lohse: Lissabon i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=117420