• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Azorerne

Oprindelige forfattere ESJe, LJ, Lohse, PRCri, TEne og UBra Seneste forfatter Redaktionen

Azorerne. Kratersøen Caldera de Las Siete Ciudades på São Miguel.

Azorerne. Kratersøen Caldera de Las Siete Ciudades på São Miguel.

Azorerne, Acorerne, Açorerne, portugisisk øgruppe i Atlanterhavet ca. 1500 km vest for Lissabon; det samlede areal er 2333 km2, og indbyggertallet 242.000 (2001). Øerne har selvstyre.

Azorerne består af ni vulkanske øer, seks med toppe på over 1000 m, og Portugals højeste punkt Pico (2351 m) findes på øen af samme navn. Øen São Miguel rummer regionshovedstaden Ponta Delgada, hvor over halvdelen af befolkningen bor. Befolkningstallet har været stærkt dalende pga. udvandring især til USA, men er atter i stigning.

Frugtbar lavajord og et mildt klima giver så gode naturlige betingelser for landbruget, at der kan høstes tre gange om året. Kvægavl og mejeriproduktion er udbredt, og der dyrkes bl.a. hvede, majs, sukkerroer, vin, tobak, te, ananas og citrusfrugter – alle kulturplanter, som er bragt dertil. En stadig vulkansk aktivitet udnyttes i geotermiske kraftværker, der dækker størstedelen af energiforsyningen.

Annonce

Azorerne.

Azorerne.

Op gennem 1990'erne forsøgte lokalregeringen at omlægge øernes økonomi. Mens øerne frem til midten af 1980'erne var et centrum for hvalfangst, er tunfiskeriet i dag en af øernes vigtigste indtægtskilder, også for konservesindustrien. Hvalfangsten erstattedes af hvalsafarier for turister.

Beliggenheden ved Golfstrømmen giver et subtropisk, oceanisk klima med en gnsntl. temp. på 23 °C (august) og 14 °C (februar).

Turismen har i stigende grad fået betydning for Azorernes økonomi, men udvikles kun langsomt; øerne har kun få strande, hvilket stiller dem dårligt i konkurrencen med Madeira og De Kanariske Øer. Som supplement til turismen satses der lokalt på at udvikle de primære erhverv fiskeri og mejeribrug.

Nedbørsmængden varierer fra 760 mm på São Miguel til 1600 mm på Flores, og vegetationen er frodig med over 800 forskellige arter, heraf 56 med Azorerne som eneste voksested (endemiske). Pga. øernes særlige flora og fauna udpegede EU-Kommissionen i 2002 store dele af Azorerne som et særligt naturområde.

Geologi

Azorerne. Kystparti.

Azorerne. Kystparti.

De ni vulkanøer ligger hen over Den Midtatlantiske Ryg og er dannet i forbindelse med brudzoner, hvor de tre lithosfæreplader, den eurasiske, den nordamerikanske og den afrikanske, mødes. Vulkanudbrud er beskrevet siden midten af 1500-t. São Miguel alene har haft fem: tre trakytiske og to basaltiske.

Historie

Fund af puniske mønter på Corvo vidner om, at karthaginienserne har kendt Azorerne. Senere har arabere haft kendskab til øerne. I midten af 1300-t. genopdagedes Azorerne af catalanere, og de nævnes på catalanske og italienske søkort.

I 1427 kom portugiseren Diogo de Silves til Azorerne og genopdagede de helt ubeboede øer, der kom under portugisisk herredømme. Den første kolonisering fandt sted i 1432 på Santa Maria og 1444 på São Miguel. De vestligste øer, Flores og Corvo, opdagedes dog først i 1452 og koloniseredes i det følgende århundrede.

Fra 1500-t. fik Azorerne stor betydning som mellemstation for skibstrafikken mellem Europa og Amerika og i det hele taget for Portugals sejlads mellem moderlandet og det vidtstrakte kolonirige. I 1534 blev øerne et selvstændigt bispedømme. 1580-1640 var øerne — ligesom det øvrige Portugal — under spansk herredømme pga. landets personalunion med Spanien. Det skete efter tre års krig, hvorefter øerne blev styret af en generalguvernør frem til 1653, et enhedsstyre, der igen blev indført 1776.

I den portugisiske borgerkrig 1832-34 mellem liberale og absolutister var Azorerne tilholdssted for de liberale, der derfra erobrede magten på fastlandet. I 1836 blev øgruppen opdelt i tre administrative distrikter, hvoraf to i 1895 fik en begrænset autonom administration, der ophævedes igen 1928.

Siden 1976 udgør Azorerne en autonom region med udvidede selvstyrerettigheder og lokalt valgt politisk forsamling og regering. Den lovgivende forsamling har sæde i byen Horta på øen Faial, lokalregeringen i Ponta Delgada, med de forskellige styrelser fordelt på denne by, Horta og Angra do Heroísmo på øen Terceira.

Under 2. Verdenskrig havde Azorerne strategisk betydning som kommunikationscenter mellem USA og Europa og med baser for allierede skibe og fly. Fra 1951 har USA haft en NATO-flybase på øerne. Inden for EU har øerne status af område i den yderste periferi, der er genstand for foranstaltninger, der tager hensyn til deres særlige karakteristika og begrænsninger som beliggenhed og afhængighed af få produkter.

Siden 2004 har den portugisiske stat været repræsenteret på Azorerne ved en af præsidenten udnævnt repræsentant, hvor der førhen var en minister for de selvstyrende regioner.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Schou Jensen, Lis Jensen, Birger Lohse, Pablo R. Cristoffanini, Thyge Enevoldsen, Ulrik Brandt: Azorerne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=42723