Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Serbien og Montenegro (Forfatning og politisk system)

Oprindelig forfatter Grage Seneste forfatter Redaktionen

Forfatningen for Statsunionen Serbien og Montenegro er fra 2003. Den erstattede forfatningen for den Jugoslaviske Føderale Republik. Statsunionens lovgivende magt ligger hos et parlament med 126 medlemmer udpeget af de eksisterende føderale og delstats-forsamlinger, fordelt med 91 deputerede fra Serbien og 35 fra Montenegro. Det er hensigten, at parlamentet efter 2 år skal vælges i direkte valg. På delstatsniveau ligger den lovgivende magt hos en nationalforsamling på 250 i Serbien og en forsamling på 75 i Montenegro. Begge forsamlinger er direkte valgt. De to delstater har hver sin præsident og regering.

Den udøvende magt ligger hos en præsident, der er såvel statsoverhoved som regeringschef. Han vælges af parlamentet for en fireårs periode.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben W. Grage: Serbien og Montenegro (Forfatning og politisk system) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=157837