Celje, by i Slovenien 65 km NØ for Ljubljana; ca. 50.000 indb. (2016). Byen blev grundlagt under den romerske kejser Claudius ca. 45 e.Kr. under navnet Celeia. Den oplevede en ny opblomstring i 1300-t. og er i dag Sloveniens tredjestørste by med zinkværk, metalforarbejdning og kemisk industri samt tekstil- og træindustri. Den traditionelle tunge industri er dog i stigende grad ved at afløses af service- og handelsvirksomheder.