Republikpladsen

.

Mausolæum på Kalemegdan-fæstningen.

.

Kunstpavillon på Kalemegdan-fæstningen.

.

Beograd Nationale Museum

.

Nationale teater

.

Beograd er hovedstad og største by i republikken Serbien; byen ligger hvor floden Sava løber ud i Donau på grænsen mellem det centraleuropæiske sletteland og det serbiske bjergområde. Siden 2. Verdenskrig er byen vokset kraftigt fra 280.000 indb. i 1944 til ca. 1,4 millioner indbyggere i 2023 (1,7 millioner indbygger med forstæder). Ca. 90 % af byens befolkning er serbere, men i øvrigt er samtlige jugoslaviske befolkningsgrupper repræsenteret.

Faktaboks

Etymologi

Navnet betyder 'den hvide by' på serbisk (og generelt på serbokroatisk). Det alternative navn Belgrad afspejler en ældre form. Navnet kendes tilbage til 800-tallet, hvor de sydslaviske sprog endnu ikke var meget forskellige.

Også kendt som

Belgrad

Byen rummer mange former for industri, og levnedsmiddel-, tekstil- og sværindustri udgør tyngdepunktet. Fabrikkerne ligger hovedsagelig langs med jernbanen og Savafloden og er skyld i en mærkbar luftforurening. Det største sammenhængende industriområde er i forstaden Rakovica, hvor især den tunge jern- og metalproduktion befinder sig. Industrien, hvoraf meget er fra Jugoslaviens tid, er dog præget af forfald og omfattende arbejdsløshed.

Beograd er transportcentrum med nationale og internationale forbindelser fra både lufthavn, banegård og en anseelig flodhavn. Byens interne transportsystem er præget af et omfattende kollektivt net af først og fremmest sporvogne, trolley- og bybusser. Privatbilismen er i kraftig vækst, hvilket har sat infrastrukturen under voldsomt pres, og dette har kun gradvist og delvist kunnet afhjælpes pga. resursemangel.

Den indre by er overvejende fra 1900-tallet. Ud over boligkvarterer har byen et monumentalt center med parlaments- og administrationsbygninger for det tidligere Jugoslavien og Serbien, højesteret, universitet (grundlagt 1863), nationalmuseum og nationalteater (grundlagt 1869). I forretningskvarteret med stormagasiner og specialbutikker består bebyggelsen af 6-etagers gadehuse, afbrudt af enkelte hotel-og kontorhøjhuse. Et promenadekvarter med strøgbutikker og caféer fører op til den gamle fæstning Kalemegdan, der i dag er den indre bys åndehul, et meget benyttet parkområde. Fæstningens nuværende anlæg stammer hovedsagelig fra den østrigske periode, men der findes stadig dele fra det tidligere osmanniske anlæg.

På den indre bys højeste punkt ligger Savakirken, der har været under opførelse gennem det meste af 1900-tallet. Den kan ses fra de fleste indfaldsveje og er den ortodokse verdens største kirkebyggeri.

Det kuperede terræn har betydet, at efterkrigstidens voldsomme byvækst er foregået i adskilte bydele, der har indtil 70.000 indbyggere. Beograds forstæder ligger på syv høje med kun få forbindelseslinjer imellem og består af tæt, højt betonbyggeri, men de grønne kiler imellem områderne bryder det massive indtryk.

På den sydlige Savabred er der bygget en helt ny by, Novi Beograd, med kongrescenter, præsidentpalads og luksushoteller i stål, glas og beton samt med beboelseskarréer og studenterkollegier i 15-20 etagers højde.

To betonbygninger af 40 etagers højde udgør hhv. en østlig og en vestlig markering i byens periferi og fremstår som moderne byporte.

Historie

Kalemegdan-fæstningen.

.

Beograd, 'Den hvide by', er første gang nævnt med sit slaviske navn i 800-tallet, men de ældste beboelser på stedet stammer fra neolitisk tid. Beograds strategiske beliggenhed har gennem tiderne gjort den til genstand for talrige erobringer og ødelæggelser, så selvom byens kendte historie strækker sig over mere end 2000 år, er der næppe en bygning, som er ældre end 200 år gammel. I 200-tallet f.v.t. anlagde kelterne fæstningen Singidun på stedet, som efter romernes erobring af Balkan omkring Kristi fødsel fik navnet Singidunum. I 400-tallet indtog hunnerkongen Attila byen, der senere erobredes af sarmater, gotere, avarer, byzantinere og ungarere.

Slaverne, der vandrede ind på Balkan i 500-tallet, gjorde sig først til herrer over Beograd i 1200-tallet, da den kom ind under den serbiske konge Stefan Dragutin.

Da de sidste rester af det serbiske middelalderrige gik til grunde, indtog osmannerne i 1521 Beograd, hvorfra de foretog flere erobringstogter ind i Ungarn og Østrig. I de østrigsk-tyrkiske krige i 1700-tallet var byen skiftevis på østrigske og på tyrkiske hænder, indtil den tilfaldt Osmannerriget i 1791.

Efter serbiske opstande i begyndelsen af 1800-tallet gjorde fyrst Miloš Obrenović Beograd til sin hovedstad, og efterhånden flyttedes serbernes kulturelle tyngdepunkt fra Novi Sad til Beograd.

Under 1. Verdenskrig holdt østrigerne Beograd besat fra 1915 til 1918. Efter krigens afslutning udråbtes i Beograd "Serbernes, Kroaternes og Slovenernes kongerige", det senere Jugoslavien.

Tyskernes bombardement af Beograd i 1941 førte til Jugoslaviens hurtige kapitulation og sønderdeling. Beograd var besat af tyskerne, indtil den blev befriet af Titos partisanhær i 1944 og igen gjort til hovedstad i et samlet, fra da af socialistisk og føderalt Jugoslavien.

I 1992 splittedes Jugoslavien, og Beograd blev hovedstad i et reduceret Jugoslavien, der bestod af republikkerne Serbien og Montenegro.

I forbindelse med Kosovokrisen i 1999 angreb NATO-fly mange mål i Beograd, bl.a. broer, fabrikker, kraftværker og officielle bygninger.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig