• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sarajevo

Oprindelige forfattere GNis og KFle Seneste forfatter Redaktionen

Sarajevo. Efter de voldsomme ødelæggelser i Sarajevo under borgerkrigen begyndte der snart at skyde nye byggerier op mellem ruinerne. Fotografi fra 2001.

Sarajevo. Efter de voldsomme ødelæggelser i Sarajevo under borgerkrigen begyndte der snart at skyde nye byggerier op mellem ruinerne. Fotografi fra 2001.

Sarajevo, hovedstad (siden 1945) i Bosnien-Hercegovina beliggende på begge sider af floden Milačka; 311.000 indb. (2011). Siden krigen 1992-95 er mange kroater og de fleste serbere flyttet, mens mange bosniakker er indvandret.

Byen ligger i 530-700 m højde omgivet af bjerge, bl.a. Trebević (1629 m) og Ozren. Den består af en orientalsk bydel og en voksende moderne del. Før den bosnisk-serbiske belejring og de næsten daglige, massive bombardementer 1992-95 var den jernbaneknudepunkt med metallurgisk industri, cement-, tekstil-, fødevare- og bilindustri. Siden 1995 har en omfattende genopbygning været i gang. Byen, der har tradition for fremstilling af tæpper og filigran, rummer atter universitet, musikakademi, flere museer og højere læreanstalter. Sarajevo er sæde for landets parlament og for overhovedet for landets muslimske menighed, den ortodokse metropolit og den katolske ærkebiskop.

Historie

Oprindelig lå der en borg, som blev indtaget af osmannerne i 1428. Sarajevo udviklede sig i osmannisk tid til den betydeligste by i Bosnien, selvom guvernøren normalt befandt sig i Travnik. Under den østrig-ungarske besættelse 1878-1918 var byen regeringssæde, og det var her, den østrig-ungarske tronfølger Frans Ferdinand blev myrdet af en serbisk student 28.6.1914, den begivenhed, som udløste 1. Verdenskrig. Som værtsby for De Olympiske Vinterlege i 1984 fik den et løft og blev et førende vintersportscentrum.

Annonce

Navnet Sarajevo er en afledn. af ældre Saraj, af tyrk. saray 'palads', af pers. sarāy 'bolig, hus'

Byen ramtes hårdt af krigen mellem serbere, kroater og bosniakker. Den blev delt i en central del under den bosniske regerings kontrol, mens nogle bydele og forstæder beherskedes af serberne. De bosniske serbere, der opslog deres regeringssæde i vintersportsstedet Pale, beskød de regeringskontrollerede dele af byen, som reelt var under belejring indtil 1995. Ifølge Dayton-fredsaftalen skulle hele Sarajevo forenes under den bosniske regerings kontrol, hvilket skete i januar 1996. Siden er de fleste serbere udvandret fra byen, hvis befolkning tidligere bestod af ca. 50% bosniakker og 30% serbere samt forskellige mindretal, bl.a. kroater. Sarajevo har dermed fået et mere muslimsk præg, bl.a. ved indvandring af flygtninge fra etnisk udrensede muslimske byer som Srebrenica.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gunnar Nissen, Karsten Fledelius: Sarajevo i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. juni 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=155651