Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Dubrovnik

Oprindelige forfattere JGot, KFle og MRoed Seneste forfatter Redaktionen

Dubrovnik. Foto: Tommy Hansen

Dubrovnik. Foto: Tommy Hansen

Dubrovnik, (ital. Ragusa), Kroatiens sydligste større by beliggende på Dalmatiens kyst; 42.600 indb. (2011). Byen er især kendt for sin gamle bydel, der er optaget på UNESCO's Verdensarvliste. Den er omgivet af en af Europas mest velbevarede bymure. Den er 2 km lang, 25 m høj og de fleste steder 6 m tyk. I muren indgår 15 velbevarede tårne og to hjørnefæstninger.

Den gamle bydel er fodgængerområde og har kun adgang gennem fire porte. Det regelmæssige gadenet stammer fra en samlet genopbygning efter en storbrand i 1292. I 1667 ødelagde et voldsomt jordskælv en del af byen. Adskillige kirker, klostre, et apotek og det gamle rådhus, alle fra perioden 1200-1600-t., undgik dog ødelæggelserne. Havnen er fra 1200-t. og har gennem århundrederne sikret byen som handels- og fiskericentrum. Dubrovnik har skibsforbindelse til Venezia, Trieste, Ancona, Bari og Korfu og er det trafikale, kulturelle og turistmæssige centrum for den smalle kyststribe, der udgør det sydlige Kroatien. Kysten øst for den gamle bydel er domineret af hoteller.

Pga. sin historiske, symbolske og økonomiske betydning har byen gentagne gange været krigsmål. Senest i begyndelsen af krigene i det tidligere Jugoslavien 1991-95 blev byen flere gange bombarderet under en otte måneder lang belejring af serbiske og montenegrinske styrker. Efter 1995 er der blevet brugt store resurser på med succes at gøre byen til et turistcentrum i det sydlige Kroatien.

Annonce

Historie

Byen opstod i 1000-t. ved sammensmeltning af en ø befolket af romansktalende emigranter fra den antikke by Epidaurus (ved det moderne Cavtat) og en kystby befolket af indvandrede slavere. Det adskillende sund blev opfyldt og har siden udgjort byens hovedgade, Placa eller Stradun.

Dubrovnik var indtil 1204 under byzantinsk overherredømme, kom derefter under Venezia, men løsrev sig fra herredømmet i 1358. Derefter var byen nominelt under Ungarn indtil 1526, da den formelt anerkendte den osmanniske sultans overhøjhed. Reelt udgjorde byen en uafhængig republik, hvis territorium efterhånden omfattede ca. 125 km af kyststrækningen. Den havde udstrakte handelsprivilegier i Osmannerriget, og handelsfolkene nåede helt til spansk Amerika.

I maj 1806 blev Dubrovnik besat af franske tropper, 1808 blev republikken formelt annekteret af Frankrig og 1814 afstået til Østrig, som besad den til 1918; 1918-91 var den en del af Jugoslavien og siden 1991 en del af Kroatien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jette Gottlieb, Karsten Fledelius, Martin Rødbro: Dubrovnik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. juni 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=66937