Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

genealogi

Oprindelige forfattere HHW og Liep Seneste forfatter HHW

Genealogi. Anetavler opstilles normalt efter et af to systemer. Øverst nummerering ved anebrøk. Tallet over brøkstregen angiver her antal personer i generationen, tallet under er den enkelte persons løbenummer. Nederst von Stradonitz' system, det fortløbende nummereringssystem. Alle mænd har lige numre, alle kvinder ulige.

Genealogi. Anetavler opstilles normalt efter et af to systemer. Øverst nummerering ved anebrøk. Tallet over brøkstregen angiver her antal personer i generationen, tallet under er den enkelte persons løbenummer. Nederst von Stradonitz' system, det fortløbende nummereringssystem. Alle mænd har lige numre, alle kvinder ulige.

genealogi, læren om menneskelige relationer ud fra afstamningen. Genealogi betegner både den teoretiske lære og det praktiske arbejde (slægtsforskning). Slægtsforskning er ofte mere individcentreret end personalhistorien og biografien, der behandler det enkelte individ i samfundsmæssig sammenhæng. Inden for antropologien bruges genealogisk metode til at undersøge grupper mere end enkelte individer.

Den oldgræske historiker Herodot betegnede genealogi som historiens moder, og i middelalderens historieskrivning dannede kongeslægternes genealogi en fast rygrad i fremstillingen, men genealogi som videnskab var ukendt, idet man ukritisk byggede videre på overleveret traditionsstof. Den egentlige videnskabelige genealogi blev først grundlagt med Ottokar Lorenz' Lehrbuch der gesammten wissenschaftlichen Genealogie fra 1898, som dels fastlagde det teoretiske grundlag, dels definerede grundbegreberne og gjorde forholdet til bl.a. naturvidenskaberne og retshistorien klart, ligesom genealogiens betydning for det historiske studium blev understreget.

Ordet genealogi kommer af græsk genea 'slægt' og -logi.

De første egentlige genealogiske arbejder i Danmark skyldtes adelens slægtsbevidsthed udtrykt gennem gravskrifter, våbenanetavler og skrivekyndige adelsdamers slægtsbøger 1550-ca. 1650, fx Sophie Brahes. De tjente bl.a. til underbyggelse af slægtens arvekrav på jord og privilegier. Adelsgenealogi er nært knyttet til læren om våbenskjolde, heraldik, og er desuden en væsentlig kilde til middelalderlig godshistorie. Det første trykte genealogiske værk i Danmark er præsten Claus Christoffersen Lyschanders værk om Krabbeslægtens historie. Det er på latin og fra 1581, mens hans værk De Danske Kongers Slectebog fra 1622 er på dansk. I 1700-t. udvikledes den borgerlige genealogi med forbillede i udviklingen i Tyskland. Eksempler er Gerhard Treschows og Christoffer Giessings stamtavler over jubilerende præster, jubellærere. Inspireret heraf udgav kaptajn J.C.L. Lengnick fra 1841 sine samlinger Genealogier over adelige og borgerlige Familier, i alt 515 stamtavler. Resten af århundredet var præget af de store samlere og udsendelsen af store biografiske opslagsværker samt fra 1884 Danmarks Adels Aarbog med stamtavler og præsenslister over adelsslægter. Den fik i 1891 sit borgerlige modstykke i Danske patriciske Slægter, 1-5 ved H.R. Hiort-Lorenzen, Sofus Elvius og Th. Hauch-Fausbøll. Disse værker er præget af den voksende indsigt i historisk arbejdsmetode, der kom til fuldt udtryk i Paul HenningsSlægtsforskning, som i Albert Fabritius' og Harald Hatts bearbejdelse under titlen Haandbog i Slægtsforskning er den klassiske danske lærebog. Heri defineres genealogi som "den videnskabelige udforskning af det enkelte menneskes på afstamningen beroende legemlige og sjælelige forhold samt samfundsmæssige stilling og livsskæbne". Denne definition har siden været normgivende, også for de mange, som i dagens Danmark dyrker slægtsforskning på amatørbasis som en fritidsinteresse, der er givende både personligt og mere alment historisk.

Annonce

Den praktiske genealogi

Den praktiske genealogi tager sit udgangspunkt i det enkelte individ, probanden 'den, om hvem noget skal bevises', nemlig slægtskabsforholdene. Den kan enten beskæftige sig med forslægten, ascendensen, eller med efterslægten, descendensen. I begge tilfælde kan man vælge at følge afstamningen gennem mandsled (agnatio) eller kvindeled (cognatio) eller begge dele. Vælger man det sidste, og kombineres forslægt og efterslægt, fremkommer en oversigt over alle blodsbeslægtede til probanden, en consangvinitets- eller slægtskabstavle.

Ved den samlede forslægt forstås de biologiske forældre, bedsteforældre, oldeforældre etc., anerne, som kan opstilles i en anetavle. Ved en stamrække forstås en række aner eller efterkommere, der forbinder to individer. En efterslægtstavle, der udelukkende omfatter efterkommere gennem mandsled, kaldes en stamtavle. Dette er ofte afgørende i legatfundatser, hvorfor der findes en lang række legatstamtavler.

Siden ca. 1950 har fuldstændige efterslægtstavler, der omfatter såvel mands- som kvindeled, vundet udbredelse på bekostning af stamtavlerne.

Opstillings- og nummereringssystemerne har vekslet. I stamtavler anvendtes tidligere ofte indrykningssystemet, der først behandler det ældste barns efterslægt, dernæst det næstældstes etc. I efterslægtstavler foretrækkes ofte en generationsvis opstilling, således at enkelte børnekuld behandles i sammenhæng. Ved anetavlen anvendes forskellige skemaer, cirkulære eller rektangulære, og varierende nummereringssystemer. Nærmest enerådende er nu von Stradonitz' system med en fortløbende nummerering af anerne. Et andet tidligere mere udbredt system var den såkaldte anebrøk. Pga. regelmæssigheden kan stamrækken aflæses af nummeret. It-teknikken har åbnet for nye nummererings- og kombinationsmuligheder, som uden tvivl vil udvikle sig videre, og programmer som Brother's Keeper, Family Roots, Disgen og det danske Persfile har allerede vundet stor udbredelse. Foreningen Data i Slægtsforskning (DIS) danner forum for udveksling på dette område.

I 1879 stiftedes Samfundet for Dansk-norsk Genealogi og Personalhistorie, som siden 1880 har udgivet Personalhistorisk Tidsskrift, og som senere er blevet fulgt af lokale slægtshistoriske foreninger.

For mormonerne har genealogi en særlig betydning i religionsudøvelsen, idet de gennem stedfortrædende dåb ønsker at give deres forfædre mulighed for optagelse i deres trossamfund. De har derfor i Salt Lake City, Utah, USA, oprettet et globalt genealogisk center med kopier af originalt kildemateriale og med filialer i mange lande, bl.a. Danmark. Mormonernes mikrofilm af bl.a. kirkebøgerne er i Danmark grundlaget for en del af Rigsarkivets samling af mikrofilm, idet man ved optagelserne betingede sig, at en kopi forblev her, mens alle originalfilm ligger godt beskyttet i klippehvælvinger i Utah.

Udviklingen fra midten af 1990'erne har i høj grad været præget af informationsteknologien, både inden for systembehandling og formidling. Udbredelsen af hjemmecomputere har medført, at næsten alle slægtsforskere nu anvender databehandling, hvorved store datamængder kan bearbejdes og udnyttes i forskellige sammenhænge. IT har også muliggjort systemer, hvor signaturerne angiver endog meget komplicerede slægtskabsforhold. Som kontaktorgan har Internettet i hidtil ukendt grad internationaliseret genealogien, men stiller også skærpede krav om kritik over for de store datamængder, ofte uden kildeangivelse. Digitaliseringen af kildematerialet er i hastig vækst, fx har Dansk Dataarkivs kildeindtastningsprojekt (KIP) tilgængeliggjort hele folketællingen i 1801 på cd-rom og Internettet. Internationale databaser som mormonernes Family Search og USA-indvandrerdatabasen Ellis Island har givet helt nye søgemuligheder på Internettet.

I de fleste samfund er afstamning grundlaget for medlemskab af slægtskabsgrupper samt tildeling af privilegier og arverettigheder. Inden for antropologien er genealogi en metode til at studere slægtskab som socialt system. Fokus ligger her på slægtsgrupper og -forbindelser snarere end på individet. Slægtskab anses for et socialt fænomen mere end et biologisk. Det har fx vist sig, at genealogier ofte tilpasses for at understøtte personers og gruppers politiske formål.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans H. Worsøe, John Liep: genealogi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=82863