Faktaboks

Etymologi

Landets navns etymologi er omstridt, men er højst sandsynligt relateret til de vestslaviske sorbere, som bebor det østtyske område Lausitz. Traditionelt siger man, at serberne immigrerede fra den region til Balkan omkring 500-tallet e.v.t.

Officielt navn
Srbija, Republika Srbija
Dansk navn
Serbien
Styreform
parlamentarisk republik
Hovedstad
Beograd
Indbyggertal
6,87 millioner (nationalt estimat, 2021)
Areal
87 460 km²
Indbyggere pr. km²
100,3 (2019)
Officielt/officielle sprog
serbisk (officielt) 88,1 %, ungarsk 3,4 %, bosnisk 1,9 %, romani 1,4 %, andre 3,4 %, udeklarerede eller ukendte 1,8 % (2011). NB, de serbiske albanere boycottede folketællingen i 2011.
Religion
ortodokse 84,6 %, katolikker 5 %, muslimer 3,1 %, protestanter 1 %, ateister 1,1 %, andre 0,8 % (inkluderer bl.a. agnostikere, andre kristne og jøder), udeklarerede eller ukendte 4,5 % (2011). NB, de serbiske albanere boycottede folketællingen i 2011.
Nationaldag
Den 15. februar er Serbiens nationaldag og markerer dagen, hvorpå landets første forfatning blev vedtaget i 1835.
Statsoverhoved
præsident Aleksandar Vucic (siden den 31. maj 2017)
Statsminister
premierminister Ana Brnabic (siden den 29. juni 2017)
Møntfod
serbiske dinarer
Symbol
den hvide dobbelthovedede ørn
Valutakode
RSD
Nationalsang
Boze pravde ('retfærdighedens Gud')
Engelsk navn
Serbia, Republic of Serbia
Uafhængighed
den 5. juni 2006 (fra statsunionen Serbien og Montenegro)
Befolkningssammensætning
serbere 83,3 %, ungarer 3,5 %, romaer 2,1 %, bosniakker 2 %, andre 5,7 %, udeklarerede eller ukendte 3,4 % (2011). NB, de serbiske albanere boycottede folketællingen i 2011. Roma-befolkningen er typisk undervurderet i officielle statistikker og repræsenterer højst sandsynligt op til 5-11 % af Serbiens befolkning.
BNP pr. indb.
5.912,1 $ (2019)
Middellevetid
mænd 72,1 år, kvinder 77,4 år (2019)
Indeks for levevilkår, HDI
0,799 (2018)
Indeks for levevilkår, position
63 (2018)
Gini-koefficient
36,2 (2017)
CO₂-udledning pr. indb.
4,3 ton (2019)
Internetdomænenavn
.rs
Flag

Serbien er en republik på Balkan. Hovedstaden er Beograd. Serbien har grænse til Montenegro samt Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Kroatien, Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Makedonien og Albanien. Serbien var indtil 2006 en del af unionen Serbien og Montenegro, og før da af Jugoslavien. Republikken inkluderer i nord det tidligere autonome område, slettelandet Vojvodina (21.506 km2), der er en forlængelse af Den Ungarske Slette og populært kaldes Serbiens kornkammer. Indtil 2008 udgjorde Kosovo en del af Serbien.

Geografi

Donau krydser Serbien på sin vej mod Sortehavet og får tilløb fra de store floder Sava, Morava, Tisa og deres bifloder. Syd for Sava og Donau skifter terrænet karakter til et bakkelandskab og længere mod syd et bjergrigt landskab; her ligger bl.a. Kopaonikbjergene med Suvo Rudište (2017 m).

I sydøst findes udløbere fra Stara Planina, og landskabet når i Midžor op i 2168 m.o.h. I sydvest når Serbien op i Dinariderne. De højeste bjerge findes på grænsen til Montenegro og Makedonien.

Moravas markante nordvest-sydøst-gående floddal deler bjerglandskabet og udgør en vigtig trafikkorridor, og langs Donau ligger de store industribyer. Ca. 40 procent af Serbien er opdyrket, og lidt mindre end 1/3 er skovdækket. Læs videre om Serbiens geografi.

Nationalflag

Serbiens nuværende flag blev indført i 1992 som Jugoslaviens flag. De panslaviske farver, blå, hvid og rød, stammer fra Ruslands flag. Læs videre om Serbiens nationalflag.

Befolkning

Serbien er et land med store modsætninger dels mellem de fattige sydlige del og bedre stillede centrale og nordlige dele, dels mellem det serbiske flertal og mindretallene. De etniske og sociale modsætninger er årsag til et anstrengt forhold til flere nabostater. Læs mere om Serbiens befolkning.

Sprog og kultur

Sproget serbisk behandles under serbisk og serbisk litteratur under Serbien og Montenegro (litteratur) og serbere (litteratur). Serbisk billedkunst og arkitektur findes under sydslavisk kunst og arkitektur.

Religion

Især for den religiøse del af befolkningen hænger national og etnisk identitet sammen med religiøst tilhørsforhold. Læs videre om religion i Serbien.

Kirke

Den serbiske ortodokse kirke opnåede ved ærkebiskop Savas (den hellige Sava) (1174-1237) mellemkomst selvstændighed fra den byzantinske rigskirke i 1219, men mistede atter selvstændigheden efter den osmanniske erobring af hele Balkanhalvøen. Læs videre om den serbiske kirke.

Musik

Da den kristne kirke i 800-tallet skiltes i en østlig og en vestlig del, kom Balkanlandene under byzantinsk indflydelse, hvilket fik betydning for både kirkemusik og folkemusik. Den serbiske og montenegrinske vokale kirkemusik udviklede sig analogt med den græske og fik et centrum i det serbiske kloster Hilandar på Athos. Læs videre om musik i Serbien.

Dans

I Serbien var det indtil 2. Verdenskrig almindeligt med kædedans ved familie- og helgenfester. I det kommunistiske Jugoslavien blev dans gradvis en organiseret aktivitet... Læs videre om dans i Serbien.

Vin

Landet mangler moderne udstyr og teknik, og vinavlen har været mere præget af kvantitet end kvalitet. De bedste hvidvine laves i Vojvodina, hvor laški rizling (welschriesling) er den førende drue sammen med sauvignon og traminer... Læs videre om vin i Serbien.

Historie

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig