Prizren | lex.dk – Den Store Danske

Fæstningen, på albansk kaldet *Kalaja*, i højdedragene lige over Prizren blev bygget i 500-tallet i Det Østromerske Riges tid under kejser Justinian, men helt siden bronzealderen har der ligget fæstninger på dette sted. Dens nuværende udseende stammer hovedsagelig fra Osmannerrigets tid.

Fæstningen i Prizren, Kosovo.

Af WeBalkans EU.

Licens:

Prizren er den næststørste by i Kosovo, 65 km sydvest for hovedstaden Prishtina ved foden af Šar Planina-massivet. Byen har ca. 95.000 indbyggere, og der bor ca. 178.000 mennesker i hele kommunen (2011). Det store flertal af befolkningen er etniske albanere, men der er også et væsentligt tyrkisk mindretal foruden bosniakker og romaer. De fleste serbere udvandrede efter Kosovo-krigens slutning i 1999.

Byen har bl.a. tekstil-, medicinal-, fødevare- og lædervareindustri. Siden 2002 har en international dokumentar- og kortfilmfestival, DokuFest, været afholdt i august måned; den tiltrækker tusindvis af tilrejsende.

Prizrens historie

Prizren har siden 1019 været bispesæde. 1455-1912 var den under osmannisk herredømme og var samtidig handelskoloni for købmænd fra Ragusa (Dubrovnik). Prizren har haft stor symbolsk betydning for albanerne, siden man i 1878 her afholdt det såkaldte Prizrenligamøde for albanere fra alle landsdele i Osmannerriget. I 1912 kom byen under Serbien og i 1918 efter 1. Verdenskrigs slutning under den nye stat Jugoslavien.

Under krigen i Kosovo 1998-1999 blev en stor del af byens albanere fordrevet. De vendte tilbage efter fredsslutningen i juni 1999, hvorpå de fleste af byens serbere udvandrede til selve Serbien.

Læs mere i Den Store Danske

Kosovo

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.