Bar er en havneby ved Adriaterhavet sydvest for Shkodërsøen i det sydvestlige Montenegro med 20.000 indbyggere (2004). Byen er genopbygget efter et kraftigt jordskælv i 1979. Den har en containerterminal, og med banen Podgorica-Titovo Užice fik Bar en mere direkte forbindelse med Beograd. Byen blev erobret af republikken Venedig i 1443, af osmannere i 1571 og har siden 1878 tilhørt Montenegro.

4 km øst for Bar ligger den tidligere bebyggelse Stari Bar fra 1000-1500-tallet med ruiner af den oprindelige by Antibar og omgivet af en bymur. Denne by var fra 1089 sæde for ærkebiskoppen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig