• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kosovo

Oprindelig forfatter KFle Seneste forfatter Redaktionen

Kosovos flag.

Kosovos flag.

Kosovo, albansk Kosova, selvstændig stat, indtil 2008 en del af Serbien; 10.887 km2, 1,7 mio. indb. (2011), heraf langt hovedparten kosovoalbanere. Så langt kilderne rækker tilbage i middelalderen, har der boet både albanere og serbere i Kosovo, som udgjorde kernen i det serbiske rige i 1200-t. Kosovo Polje, dansk Kosovosletten (også kaldet Solsortesletten), er kendt for flere slag, især slaget 28.6.1389 (15/6 efter gammel tidsregning), hvor en serbisk-ledet styrke blev besejret af osmannerne.

Kosovo (Landefakta)
Dansk navnKosovo
Lokalt navnRepublika e Kosovës
Engelsk navnKosovo
Uafhængighed2008
Areal10.887 km2
Indbyggertal (2007)1.733.000
HovedstadPrishtina
Sprogalbansk (off.) ca. 90%, serbisk ca. 6%, andre ca. 4%
Befolkningkosovoalbanere ca 90%, serbere ca. 6%, andre ca. 4%
Religionmuslimer ca. 90%, ortodokse ca. 6%, andre el. ingen ca. 4%
Møntenhedeuro; serbisk dinar
Nationalitetsmærke til bilerXK
BNP pr. indb. (2007)7000 USD

Under Balkankrigene 1912-13 generobrede Serbien Kosovo, der nu havde albansk befolkningsflertal. I 1968 udbrød der uroligheder i området, hvor albanske demonstranter krævede uafhængighed og mulighed for at forene sig med Albanien. I 1974 fik Kosovo udvidet selvstyre, så det i praksis blev sidestillet med republikkerne i Jugoslavien, men i 1981 udbrød der igen uroligheder med albansk krav om fuld republikstatus for området. Dette fremkaldte modreaktioner fra serbisk side, og i 1989 fratog det serbiske parlament reelt Kosovo dets selvstyre. Derefter var området under skarp kontrol af serbisk militær og politi, og spændingen var stor, selvom den albanske befolkning veg uden om direkte oprør.

På mandat fra FN indsatte NATO i 1999 en fredsstøttende styrke i Kosovo. I styrken, som var sammensat af enheder fra mange nationer, indgik en dansk panserinfanteribataljon fra Den Danske Internationale Brigade. Her ses en af brigadens pansrede mandskabsvogne under patruljering i byen Mitrovica. Den påsatte pigtråd skal forhindre demonstranter i at kravle op på vognen.

På mandat fra FN indsatte NATO i 1999 en fredsstøttende styrke i Kosovo. I styrken, som var sammensat af enheder fra mange nationer, indgik en dansk panserinfanteribataljon fra Den Danske Internationale Brigade. Her ses en af brigadens pansrede mandskabsvogne under patruljering i byen Mitrovica. Den påsatte pigtråd skal forhindre demonstranter i at kravle op på vognen.

Forholdene var på overfladen rolige 1996-97, men i januar 1998 begyndte den kosovoalbanske organisation UÇK, Kosovos Befrielseshær, systematisk at angribe serbisk politi, og konflikten blev snart optrappet fra begge sider. Ibrahim Rugovas ikke-voldsorienterede albanske modstandsparti tog initiativet til nyvalg til Kosovos illegale parlament, og i juli 1998 genvalgtes han til præsident. Men UÇK nægtede at acceptere valgresultatet. Sommerens kampe var hårde og bragte både albanske og serbiske lokalbefolkninger på flugt, indtil NATO med trussel om flyangreb i oktober 1998 fik Jugoslavien til at trække størsteparten af sine styrker ud af Kosovo og lade fredeliggørelsen af provinsen overvåge af OSCE. Fra midten af december eskalerede konflikten imidlertid igen, og den endte efter resultatløse forhandlinger i en uofficiel krig, hvor NATO fra marts 1999 gennemførte præcisionsbombninger i Jugoslavien, mens serbiske styrker fordrev albanere i hundredtusindvis fra Kosovo.

Annonce

Ibrahim Rugova portrætteret på en plakat i Priština, 2001.

Ibrahim Rugova portrætteret på en plakat i Priština, 2001.

Krigen ophørte med en fred i Beograd i juni 1999, fulgt op af FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 af 10.6.1999, som fastslog Kosovos fremtidige status som provins med hjemmestyre inden for Forbundsrepublikken Jugoslavien, hvis militær- og politistyrker trak sig ud af provinsen. NATO-lande og NATO-partnerskabslande stillede en militærstyrke på knap 50.000 mand til rådighed (KFOR), og en civil FN-administration under ledelse af franskmanden Bernard Kouchner, og senere af danskerne Hans Hækkerup og Søren Jessen-Petersen (2004-06), blev oprettet.

I efteråret 1999 gennemførtes en delvis afvæbning af UÇK, og i 2001 kom en forfatningsmæssig rammelovgivning på plads, og de første frie parlamentsvalg i provinsens historie blev afholdt. Ved valgene vandt Ibrahim Rugovas parti LDK generelt over den vigtigste modstander, Kosovos Demokratiske Parti, DPK, ledet af UÇK's leder Hashim Thaçi.

Kosovoalbanere demonstrerer i 2003 til støtte for Kosovos Befrielseshær, UÇK.

Kosovoalbanere demonstrerer i 2003 til støtte for Kosovos Befrielseshær, UÇK.

I foråret 2001 lykkedes det gennem et samarbejde mellem KFOR og den jugoslaviske regering i Beograd at få afvæbnet en lokal albansk oprørshær i de serbiske grænseområder til Kosovo. Derimod havde FN-myndighederne de største problemer med at få etableret et samarbejde mellem albanerne og de andre befolkningsgrupper, især serberne. KFOR har brugt mange resurser på at beskytte isolerede minoritetsgrupper og kulturelle monumenter som de serbiske kirker og klostre i de albanske flertalsområder.

Kosovo erklærede sig selvstændigt 17.2.2008. Landet er 2010 endnu ikke optaget i FN, OSCE og Europarådet, men er dog medlem af IMF og Verdensbanken.

Kosovos godt 1,6 mio. vælgere gik til stemmeurnerne til landets første parlamentsvalg 12.12.2010 for at vælge blandt kandidater fra over 30 partier til de 120 pladser i parlamentet. Valget overvågedes af 850 udenlandske og 26.000 lokale valgobservatører.

I 2014 er staten Kosovo anerkendt af 108 lande, bl.a. Danmark, USA og 22 andre EU-lande.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karsten Fledelius: Kosovo i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=110458