Uralbjergene er en bjergkæde i Rusland, der strækker sig fra polarområdet i nord til Den Kasakhiske Steppe i syd; i alt mere end 2000 km. Længst mod nord består Ural af forrevne bjerge med mange gletsjere; her ligger også det højeste punkt, Narodnaja (1895 m). Mod syd bliver bjergene lavere med brede sletter imellem.
Ural
I Ural findes 12.000 større og mindre miner og brud, hvorfra der hentes omkring 1000 forskellige råstoffer, bl.a. kobber, jern, nikkel, chrom, platin, bauxit og guld foruden ædelstene. Ural er fødestedet for Ruslands metalindustri. Jernproduktion og kobbersmeltning går her tilbage til 1600-tallet, men tog fart i 1700-tallet. De begrænsede tilgængelige kulforekomster hæmmede i 1800-tallet den nye industrielle teknologis indtrængen, og Ural stagnerede, men Sovjetunionens første femårsplan fra 1928 udpegede Ural til sværindustrielt kraftcenter, og området fik en kolossal vækst med store investeringer i miner, fabrikker og jernbaner. Gamle byer voksede, og en helt ny by, Magnitogorsk, blev grundlagt i 1931. Væksten fortsatte, da udvinding af olie og naturgas påbegyndtes i området i 1950'erne. Trods omstillingsvanskeligheder under Ruslands generelle krise i 1990'erne er Ural fortsat et af Ruslands vigtigste industriområder.
Ural udgør de hævede, vestlige dele af Uraliderne og er dannet som foldebjerge i sen palæozoisk tid frem til 250 mio. år før nu. Uraldistriktet Perm har givet navn til denne geologiske periode (290-248 mio. år før nu).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.