Solovetskijøerne, russisk øgruppe i Hvidehavet; i alt 347 km2. Undergrunden på de seks øer er granit og gnejs, overfladen er bakket med mange søer. Allerede fra slutningen af 1500-t. anvendtes øerne som forvisningssted, især for religiøse afvigere. I 1920'erne var der fangelejre for kontrarevolutionære. Øgruppen blev fredet i 1974 som museum og naturpark.
Solovetskijøerne
Solovetskijklostret
ligger på den største af øerne. Det meget rige kloster, der blev grundlagt ca. 1430, tjente også som grænsefæstning og var en hoveddrivkraft i den økonomiske og kulturelle udvikling i Nordrusland. Klostret, der var Ruslands største i 1600- og 1700-t., stod på de gammeltroendes side mod patriarken Nikons reformer i 1650'erne og belejredes 1668-76 af zar Aleksej Mikhajlovitj. I 1922 blev det konfiskeret af Sovjetmagten, og frem til 1967 anvendtes det som tvangsarbejdslejr. Klostret blev givet tilbage til den russiske kirke i 1990.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.