Kuban er en flod i Rusland nord for Kaukasus og samtidig navnet på et landskab og historisk område omkring floden mellem Sortehavskysten i vest, Don-steppen i Nord, Abkhasien i syd og Stavropol-regionen i øst (Stavropol Kraj). Området svarer mere eller mindre til den nuværende Krasnodar-region (Krasnodar Kraj) og Adygej. Fra 1750'erne blev Kuban bosat af kosakker. Området har givet navn til en bronzekultur af samme navn, Kuban- eller Kobankulturen; se Georgiens forhistorie.

Floden Kuban

Floden Kuban, der er 906 km lang, udspringer på nordsiden af Elbrus i Store Kaukasus og udmunder i Det Azovske Hav. Biflodernes øvre løb løber i smalle slugter med mange vandfald. Neden for bjergene er floden bred og slynget. Flere steder er der opført vandkraftværker, bl.a. ved Krasnodar, hvorfra floden er sejlbar til udløbet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig