Dagestan har aldrig udgjort en politisk enhed, men har gennem hele sin historie været underlagt skiftende erobrere. Kulturelt har den iranske, tyrkiske og russiske indflydelse haft varig betydning.
I 700-tallet blev Dagestan kortvarigt underlagt araberne, hvilket medførte den første berøring med islam. I perioden indtil mongolernes erobring i 1220'erne prægedes den politiske struktur i Dagestan af en række selvstændige bystater som fx Derbent i midten af 1000-tallet og et avarisk khanat fra slutningen af 1100-tallet. I 1400- og 1500-tallet trængte islam for alvor ind i Dagestan med en betydelig kulturel og økonomisk opblomstring til følge.
Den russiske indflydelse begyndte i slutningen af 1500-tallet i konkurrence med Iran og Tyrkiet. Peter 1. den Store erobrede i 1722 Dagestans kystområde med byen Derbent, men området blev atter afstået til Iran i 1735. Ved Gulistanfreden i 1813 blev Dagestan en del af Rusland. I perioden indtil ca. 1860 var den russiske tilstedeværelse imidlertid truet af de stadige angreb fra bjergboerne, bl.a. de dagestanske avarer. Den russiske politiske og kulturelle indflydelse blev først følelig, da bjergboerne omkring 1900 begyndte at arbejde i Bakus og Groznyjs olieindustrier.
I januar 1921 oprettedes omkring havnebyen Makhatjkala Den Dagestanske Autonome Sovjetrepublik som en del af RSFSR (Den Russiske Sovjetrepublik). På trods af sovjetisering og russisk indflydelse er Dagestan fortsat præget af en konservativ form for islam og af sufibroderskaber.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.