Olenjok, flod i Sibirien; 2292 km lang. Den meget fiskerige flod udspringer i De Midtsibiriske Bjerge og løber mod nord gennem vidtstrakte lavlandsområder, hvor den er sejlbar i tre måneder. Udløbet er et lille delta i Olenjokbugten ved Laptevhavet.