Novaja Zemlja, ('det nye land'), russisk øgruppe i Det Nordlige Ishav. Den består af to store øer, adskilt af et smalt sund, og nogle småøer. Øerne danner grænse mellem Barentshavet og Karahavet.
Den nordlige ø (48.900 km2) er bjergrig med højder op til 1550 m og overvejende gletscherdækket. På den sydlige ø (33.300 km2) falder bjergene mod syd og afløses af sletteland. Kysterne er stærkt indskårne af bugter og fjorde; naturforholdene er arktiske med gennemsnitlige vintertemperaturer på −22 °C til −12 °C og 2 °C til 7 °C i august. Øerne har bestande af polarulve, rensdyr og isbjørne, og om sommeren yngler millioner af arktiske fugle.
Novaja Zemlja blev først rigtig kendt under forsøgene på at finde Nordøstpassagen; Willem Barents var med tre sørejser i 1590'erne den første, der besøgte øerne. I 1877 blev området annekteret af Rusland, og man forsøgte uden større held at få folk til at bosætte sig. Indtil 1930 boede nogle få hundrede mennesker længst mod syd.
Under den kolde krig var Novaja Zemlja prøveområde for atomvåben, og store områder er stærkt forurenet af den militære aktivitet. I øvrigt findes kun nogle få bemandede vejr- og radiostationer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.