Kunasjir, den sydvestligste ø i den russiske øgruppe Kurilerne NØ for Japan; 1550 km2. Øen har flere aktive vulkaner og mange gejsere. Hovederhvervet fiskeri med tilknyttede forarbejdningsindustrier er overvejende lokaliseret i hovedbyen Juzno-Kurilsk. Japan har rejst krav om tilbagegivelse af Kunasjir og andre af de sydlige øer i Kurilerne.