Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Amu Darja

Oprindelig forfatter M-LMa Seneste forfatter Redaktionen

Amu Darja, (lat. Oxus, arab. Jayhun), 2450 km lang flod i Centralasien; udspringer i Pamir og udmunder i Aralsøen. Floden løber gennem meget tørre områder, og vandet bruges til omfattende kunstvandingssystemer i Usbekistan og i Turkmenistan, hvor den 1100 km lange Karakumkanal fører vand til hovedstaden Asjkhabad. Det store forbrug af vand fra Amu Darja har medført omfattende naturændringer i området, herunder en betydelig sænkning af vandstanden i Aralsøen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Märta-Lisa Magnusson: Amu Darja i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=37241