• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sankt Petersborg

Oprindelige forfattere AVC, BKle og LP-H Seneste forfatter Redaktionen

Sankt Petersborg, (russ. Sankt-Peterburg), 1914-24 Petrograd, 1924-91 Leningrad, Ruslands næststørste by og vigtigste havneby; 4,9 mio. indb. (2010).

Sankt Petersborg blev grundlagt af kejser Peter 1. den Store den 27.5.1703. Byen ligger i Nevadeltaet i bunden af Den Finske Bugt. Byen har status som et af Ruslands 89 såkaldte føderale subjekter og har egen, direkte valgt lovgivende forsamling og ligeledes en valgt guvernør (overborgmester).

Nevadeltaet med forgreninger, kanaler og broer sætter præg på storbyens centrum, der er et af Europas mest stilfulde med velrestaurerede fyrste- og adelspalæer, der nu tjener som museer, biblioteker, undervisningsinstitutioner og forvaltningskontorer.

Annonce

Byplanen fra 1737 er stadig bestemmende for vejføringen. Af de tre radialgader, der udgår fra Admiralitetet, er den lange forretnings- og flanørgade Nevskij Prospekt den kendteste. Kontrasten mellem dette klassicistiske centrum og de vidtstrakte forstæder med industrialiseret højhusbyggeri er iøjnefaldende.

Sankt Petersborg er en af Europas største industribyer og navnlig kendt for en omfattende maskinindustri (skibe og turbiner), våben- og elektronikindustri med virksomheder som Kirovfabrikken, LOMO og Svetlana. Der er desuden stålværk, kemiske fabrikker, varieret fødevareindustri og anden letindustri. Den berømte Lomonosov-porcelænsfabrik blev grundlagt i 1744. Det lokale Baltika-bryggeri erobrede i 1990'erne en solid plads på det russiske hjemmemarked.

Da en stor del af byens industri var nært forbundet med Sovjetunionens militærindustrielle kompleks, var omstillingen efter 1991 særlig vanskelig. Derimod skete privatiseringen af de mindre forretninger, servicevirksomheder og småindustrier meget hurtigt; på forbavsende kort tid kom byen til at ligne andre europæiske storbyer, i hvert fald på overfladen.

Problemerne i de store fabrikker betød dog, at der i midten af 1990'erne var stor arbejdsløshed blandt industriarbejderne, der udgjorde 25% af arbejdsstyrken.

Bystyret har ført en aktiv erhvervspolitik med henblik på omstrukturering; der er oprettet tre teknologiske innovationscentre til støtte for iværksættere, og der gives garantier til udenlandske investorer. Bl.a. finsk og britisk kapital investerede i 1998 store summer i fødevaresektoren. Erhvervspolitikken medvirkede til, at byen i 1999 havde lavere arbejdsløshed og højere levestandard end Ruslands landsgennemsnit.

Havnen er den vigtigste udenrigshandelshavn i Europæisk Rusland og har forbindelse til baglandets store flod- og kanalnet. Byen er desuden centrum for et ret tæt jernbanenet i regionen. Byens metro, der er påbegyndt i april 1941, afbrudt af 2. verdenskrig og genoptaget i maj 1946; men først indviet i november 1955, havde i 2009 fem linjer med 63 stationer og en længde på 112,5 km; mange stationer har spændende kunstnerisk udsmykning. Der er desuden et omfattende net af sporvogne, trolleybusser og buslinjer, og den kollektive trafik er generelt velfungerende, om end noget nedslidt.

Sankt Petersborg er en af Ruslands vigtigste uddannelsesbyer. Universitetet (grdl. 1819) har omkring 17.000 studerende; hertil kommer ca. 40 højere læreanstalter, bl.a. landbohøjskole, bjergværksinstitut, musikkonservatorium og et pædagogisk institut med særligt henblik på polarområderne.

Endvidere findes over 50 institutter under Ruslands Videnskabernes Akademi foruden kunstakademiet. Ruslands krise i 1990'erne ramte forskning og uddannelse meget hårdt; forskere og undervisere blev lavtlønsgrupper, og bevillinger til forsknings- og undervisningsmateriel faldt drastisk. I 1998 var der fx kun én computer pr. ti forskere.

Også kulturlivet ramtes hårdt af krisen, men byen har dog fortsat et rigt musik- og teaterliv med flagskibe som Mariinskijteatret (1935-91 Kirovteatret) og Sankt Petersborg Filharmonikerne. Herudover myldrer det med velspillende rockorkestre, og som i andre storbyer ses mange gallerier med kendte og ukendte kunstnere.

Køerne foran kulturinstitutionerne er dog blevet kortere, og der var i 1990'erne mindre trængsel på museerne. I 2003 fejrede byen sit 300 års jubilæum med pomp og pragt. Forinden var byens infrastruktur blevet renoveret og de historiske bygninger og mindesmærker sat i fineste stand. En ringvej og en dæmning over Den Finske Bugt til øen Kotlin er dog stadig (2009) under anlæg.

Historie

Efter i maj 1703 at have erobret den svenske fæstning Nienshants (Nevaskansen) anlagde Peter 1. den Store ude i Nevadeltaet Peter-Paul-fæstningen, hvorom han under store menneskelige omkostninger lod opføre den by, han i 1712 gjorde til Ruslands hovedstad, endnu mens området formelt var svensk ... Læs videre om Sankt Petersborgs historie.

Arkitektur og museer

Mens Sankt Petersborgs placering var strategisk betinget, skulle den geometrisk udformede byplan afspejle Peter 1. den Stores vestlige idealer og hans forestilling om Paradis. Italienske og andre udenlandske arkitekter blev knyttet til den omfattende byggevirksomhed ... Læs videre om Sankt Petersborgs arkitektur og museer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aksel V. Carlsen, Birger Kledal, Lars Peder Poulsen-Hansen: Sankt Petersborg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=155435