Valdajhøjderne er et bakkelandskab ca. midtvejs mellem Moskva og Sankt Petersborg, ca. 25.000 km2.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Valdajbjergene; på russisk Vadalskaje vozvjsennost
Landskabet er dannet som randmoræne og består af en række skovbevoksede højdedrag med mange søer og moser. Højeste punkt er 343 m. Mod nordvest er skrænterne meget stejle.
I Valdajhøjderne udspringer floderne Vestlige Dvina (Daugava), Dnepr og Volga samt en del af floderne til Ilmensøen.
I den såkaldte Nestorkrønike fra ca. 1110 kaldes det fælles kildeområde for disse floder for Oskov-skoven.
Valdajhøjderne er et yndet turistmål, og en del af området er udlagt som nationalpark.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.