Kuzbass. En bivirkning ved kulindustrien er den sorte sne i gaderne. Fotografi fra 1993.

.

Kuzbass, Kuznetskij Ugolnyj Bassejn, stort industriområde i Kemerovoregionen i Sibirien. Udviklingen indledtes under Sovjetunionens første femårsplaner omkring en af verdens største kulforekomster. Kullet dannede basis for metaludsmeltning, maskinproduktion, kemisk industri og kraftværker. Virksomhederne blev opbygget i gigantstørrelse, skabt af og beregnet til planøkonomiens tidlige vækstfase.

I 1990'erne var hele området i dyb krise pga. vanskelige markedsvilkår, ineffektiv organisation og forældet teknologi. Efter 2000 er udviklingen vendt. Kulindustrien og metalvirksomhederne moderniseres og udvides. Kulproduktionen og -eksporten er steget betydeligt siden 2001, og i 2004 producerede Kuzbass 56% af alt kul i Rusland, 13% af landets støbejern og stål, 23% af det valsede stål og stod for 11% af aluminiumproduktionen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig