Kaukasus (Sprog), Kaukasusområdet er sprogligt meget heterogent. Ud over de egentlige kaukasiske sprog er to mere udbredte sprogfamilier eller sprogætter, tyrkisk og indoeuropæisk, begge talstærkt repræsenteret. Den tyrkiske sprogfamilie er repræsenteret ved aserbajdsjansk (lidt under 7 mio.), kumykisk (ca. 280.000), karatjajisk/balkarisk (ca. 240.000) og nogajisk (ca. 70.000). Den indoeuropæiske sprogæt er repræsenteret ved armensk (over 4 mio.) og de iranske sprog ossetisk (ca. 725.000) og kurdisk samt bl.a. græsk. Ved indvandring i 1900-t. er der fremkommet en semitisktalende minoritetsgruppe, der omfatter ca. 25.000. Til gengæld er flere af de traditionelle sprog i området helt eller delvis uddøde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.