Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Elbrus

Oprindelig forfatter M-LMa Seneste forfatter Redaktionen

Elbrus, højeste bjerg i Kaukasus (5642 m), beliggende i Ruslands del af Kaukasus. Elbrus regnes desuden for Europas højeste bjerg; Vesteuropas højeste bjerg, Mont Blanc i Alperne, er til sammenligning 4810 m.

Elbrus er en inaktiv vulkan, dækket af store gletsjere; de to hvide toppe er besunget i flere af den russiske litteraturs store klassikere. Bjerget ligger i republikken Kabardino-Balkarien i den vestlige del af Store Kaukasus nær floden Kubans udspring.

I Sovjetperioden var området et populært turistmål med bl.a. alpin skisport; efter Sovjetunionens opløsning gik turismen kraftigt tilbage, men området har genvundet en del af sin popularitet.

Annonce

Se også De Syv Tinder.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Märta-Lisa Magnusson: Elbrus i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=69554