• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

udrensninger

Oprindelig forfatter NERos Seneste forfatter Redaktionen

Udrensninger. Stalins store udrensninger ramte også Den Kommunistiske Internationale, Komintern. Blandt de talrige dødsofre var den danske kommunist Arne Munch-Petersen, der havde været medlem af Folketinget 1932-35 og i 1936 blev DKPs repræsentant ved Kominterns hovedkvarter i Moskva. Fotografiet er taget af den sovjetiske statssikkerhedstjeneste, NKVD, umiddelbart efter at Munch-Petersen i juli 1937 var blevet arresteret og beskyldt for at være medlem af en illegal trotskistisk organisation. Munch-Petersen døde i fængslet i 1940, men hans skæbne blev først almindeligt kendt 50 år senere.

Udrensninger. Stalins store udrensninger ramte også Den Kommunistiske Internationale, Komintern. Blandt de talrige dødsofre var den danske kommunist Arne Munch-Petersen, der havde været medlem af Folketinget 1932-35 og i 1936 blev DKPs repræsentant ved Kominterns hovedkvarter i Moskva. Fotografiet er taget af den sovjetiske statssikkerhedstjeneste, NKVD, umiddelbart efter at Munch-Petersen i juli 1937 var blevet arresteret og beskyldt for at være medlem af en illegal trotskistisk organisation. Munch-Petersen døde i fængslet i 1940, men hans skæbne blev først almindeligt kendt 50 år senere.

udrensninger, især om institutioners, politiske partiers og andre organisationers fjernelse af personer inden for egne rækker, der menes at udgøre en trussel. Se også etnisk udrensning og folkedrab.

De store udrensninger

De politiske udrensninger i Sovjetunionen, der blev gennemført af Stalin i anden halvdel af 1930'erne, kaldes de store udrensninger; de var rettet mod alle Sovjetsamfundets institutioner og antog efterhånden karakter af ren terror. De kommunistiske ledere havde siden Oktoberrevolutionen 1917 iværksat forskellige mere selektive udrensningskampagner, der vel ramte hårdt, men kun i begrænset omfang endte med likvidering eller langvarig frihedsberøvelse. Da udrensningerne kulminerede 1936-38, kunne ofrene imidlertid enten imødese henrettelse eller mange års ophold under ekstremt hårde betingelser i Stalinregimets enorme netværk af fængsler og tvangsarbejdslejre. Terroren foregik til dels i det dulgte, men bl.a. de såkaldte Moskvaprocesser, hvor fremtrædende bolsjevikker blev dømt til døden på basis af falske anklager, blev af propagandagrunde refereret for offentligheden.

Udrensningernes omfang og baggrund har været omdiskuteret i den historiske forskning. Det arkivmateriale, som er blevet tilgængeligt efter Sovjetunionens sammenbrud, levner ingen tvivl om, at antallet af henrettede, lejrfanger og indsatte tilsammen løb op i flere millioner i de værste terrorår, men det ser dog samtidig ud til, at nogle vestlige historikere tidligere har sat ofrenes tal for højt. Arkivmaterialet viser desuden, at Stalin selv var den afgørende drivkraft bag terroren og bl.a. var med til at fastsætte "kvoter" for antallet af likvideringer i landets forskellige egne. Et af hans hovedmål var tilsyneladende at uskadeliggøre alle de kategorier af sovjetborgere, der kunne tænkes at optræde illoyalt over for den stalinistiske ledelse under en kommende krig.

Annonce

Omfattende udrensninger prægede også den resterende del af Stalins æra.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Erik Rosenfeldt: udrensninger i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=176292