• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

socialisme i ét land

Oprindelig forfatter NERos Seneste forfatter Redaktionen

socialisme i ét land, sovjetisk politisk doktrin, lanceret af Stalin og teoretisk underbygget af Nikolaj Bukharin i midten af 1920'erne. Ifølge denne doktrin var det muligt at virkeliggøre socialismen i Sovjetunionen, selvom de forventede proletariske revolutioner i de højt industrialiserede kapitalistiske lande som fx Tyskland stadig udeblev. Hidtil havde bolsjevikkerne ment, at det sovjetiske eksperiments succes var betinget af en sideløbende verdensrevolution eller i det mindste en europæisk revolution. Men ved behændigt citatfusk søgte Stalin nu at vise, at doktrinen om socialismens opbygning i et enkelt land var i fuld overensstemmelse med Lenins oprindelige lære.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Erik Rosenfeldt: socialisme i ét land i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=161776