Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

potemkinkulisse

Oprindelig forfatter TP Seneste forfatter Redaktionen

potemkinkulisse, potjomkinkulisse, noget, der skal syne af mere, end det er. Udtrykket opstod i 1787 under kejserinde Katarina 2. den Stores besøg i de nyerobrede russiske områder ved Sortehavets nordkyst. For at imponere kejserinden og hendes gæster med en fremskreden kolonisering af området havde Grigorij Potjomkin opstillet landsbykulisser, der på afstand skulle ligne virkelig beboelse. Alt tyder dog på, at koloniseringen allerede på det tidspunkt var fremskreden.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thomas Petersen: potemkinkulisse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. juni 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=144589