Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

den partifjendtlige gruppe

Oprindelig forfatter Pape Seneste forfatter Redaktionen

den partifjendtlige gruppe, antipartigruppen, gruppe af højtplacerede sovjetiske politikere, herunder Bulganin, Kaganovitj, Malenkov, Molotov og Vorosjilov, der i 1957 forsøgte at afsætte Khrusjtjov som Sovjetunionens leder pga. hans opgør med Stalin (se Den Hemmelige Tale) og hans økonomiske politik. Khrusjtjov var i mindretal på de afgørende møder i Partipræsidiet, men det lykkedes ham at få sammenkaldt Centralkomitéen, hvor han havde flertal. Medlemmerne af den partifjendtlige gruppe, som de nu blev kaldt, fjernedes fra de ledende poster og mistede hurtigt politisk indflydelse.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Pape: den partifjendtlige gruppe i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=139111