Warszawapagten

Den direkte begrundelse for pagten var Vesttysklands optagelse i NATO 1955, men alliancen tjente nok så meget til at øge Sovjetunionens kontrol med de østeuropæiske kommunistiske stater og deres militære styrker og til at give landet jævnbyrdig status med USA som leder af den ene af den kolde krigs to store blokke. Desuden legitimerede alliancen den strategisk vigtige stationering af sovjetiske tropper i Østeuropa, ligesom den sovjetiskledede invasion i Tjekkoslovakiet 1968 skete i pagtens regi.

Warszawapagtens ledende organer var Den Politiske Konsultative Komité, der officielt koordinerede alliancens aktiviteter, samt den militære Fælleskommando; begge var placeret i Moskva og reelt underlagt den sovjetiske politiske og militære ledelse. I kølvandet på den tjekkoslovakiske krise kom flere organer til, således Forsvarsministerkomitéen i 1969 og Udenrigsministerkomitéen i 1976, der gav de østeuropæiske partnere mulighed for mere indflydelse. Fælleskommandoen var et fredstidsorgan, der især beskæftigede sig med fælles planlægning, uddannelse, manøvrer og våbenprogrammer. I tilfælde af krig overgik den operative kommando til den sovjetiske generalstab, ligesom de fleste af pagtens fælles offensive styrker var sovjetiske.

Albanien forlod alliancen i 1968, DDR i 1990; Rumænien trak sig ud af alliancens militære samarbejde omkring 1963.

• den kolde krig
• Jerntæppet
• Sovjetunionen