Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Stalinprisen

Oprindelig forfatter Pape Seneste forfatter Redaktionen

Stalinprisen, (efter Josef Stalin), sovjetisk pris, indstiftet i 1939 til afløsning af Leninprisen (indstiftet 1925, uddelt til 1934). Den meget prestigefyldte pris, som der oprindelig (fra 1941) uddeltes 16 af om året, blev givet for, hvad styret opfattede som fremragende indsats inden for videnskab, musik, maleri, skulptur, arkitektur, teater, film og litteratur, samt for opfindelser og militære kundskaber.

Prisen afskaffedes i 1956 i forbindelse med afstaliniseringen, mens Leninprisen blev genindstiftet og uddeltes i perioden 1956-90.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Pape: Stalinprisen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. juli 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=163991