Nakhimovskolen, (efter den russiske admiral P.S. Nakhimov, 1802-55), kadetskole i Sovjetunionen og Rusland. De første Nakhimovskoler oprettedes under 2. Verdenskrig og fandtes 1943-45 i Riga, i Tbilisi og i det nuv. Skt. Petersborg. Siden 1950'erne har kun en skole i Skt. Petersborg eksisteret. Den optager elever efter 8. klasse og giver dem i løbet af to år en almen uddannelse samt forberedelse til optagelse på søofficersskolerne.