Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Maksim Litvinov

Oprindelig forfatter NERos Seneste forfatter Lars Peder Poulsen-Hansen

Maksim Litvinov, 1876-1951, russisk revolutionær, sovjetisk diplomat og politiker. Litvinov blev medlem af det russiske Socialdemokrati i 1898 og sluttede sig siden til partiets bolsjevikiske fløj. I 1921 blev han viceudenrigsminister og i 1930 udenrigsminister. Hans navn forbindes især med "den kollektive sikkerhedspolitik", der fra midten af 1930'erne tog sigte på at inddæmme Nazityskland gennem et samarbejde mellem Sovjetunionen og Vestmagterne. I maj 1939 blev han afløst som udenrigsminister af Molotov, et af flere tegn på, at Stalin nu var ved at forberede en tilnærmelse til Tyskland. Efter det tyske angreb på Sovjetunionen 22.6.1941 var Litvinov 1941-43 ambassadør i USA.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Erik Rosenfeldt: Maksim Litvinov i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=117608