Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Leningradaffæren

Oprindelig forfatter Pape Seneste forfatter Lars Peder Poulsen-Hansen

Leningradaffæren, omfattende udrensning i det sovjetiske kommunistpartis afdeling i Leningrad 1949-50. Udrensningen, der omfattede henrettelser af ledende funktionærer, kom et halvt år efter, at Leningrads partichef siden 1934, Andrej Zjdanov (1896-1948), var død. Zjdanov betragtedes af mange som Stalins arvtager, og det anses for sandsynligt, at udrensningen blev iværksat af Zjdanovs rivaler Malenkov og Berija med Stalin i en ukendt rolle for at udslette Zjdanovs magtbase. Blandt affærens prominente ofre var Gosplanformanden Nikolaj Voznesenskij (1903-50), der havde ledet den sovjetiske krigsøkonomi under 2. Verdenskrig.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Pape: Leningradaffæren i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=115848