• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Komintern

Oprindelig forfatter NERos Seneste forfatter Redaktionen

Komintern, fork.f. Den Kommunistiske Internationale, Tredje Internationale, sammenslutning af kommunistpartier 1919-43. Ifølge de såkaldte 21 betingelser vedtaget på Kominterns anden kongres i 1920 måtte alle partier, der blev optaget i Komintern, være beredt på at forsvare Sovjetrusland med alle midler og føre en skånselsløs kamp under jernhård disciplin mod hele den borgerlige verden.

Ved siden af det officielle parti skulle der opbygges et illegalt apparat i de forskellige lande mhp. en kommende borgerkrig. De enkelte partier havde kun status som sektioner under Komintern og var derfor forpligtet til at rette sig efter enhver beslutning truffet af de ledende organer.

Kernen i Komintern var Afdelingen for International Kommunikation, der via kurerer og kodemeddelelser varetog forbindelsen til de officielle og illegale partiapparater i andre lande. Hovedkvarteret kom til at ligge i Moskva. Kominterns første præsident var Grigorij Zinovjev, der senere kom i modsætningsforhold til den sovjetiske diktator Josef Stalin.

Annonce

Fra slutningen af 1920'erne var Komintern kontrolleret af Stalintro folk, men organisationen blev alligevel hårdt ramt af Stalins masseudrensninger i 1930'erne. Komintern skiftede flere gange taktik og kom efterhånden til at fungere som et rent og skært redskab for sovjetisk udenrigspolitik. Se også kommunisme og internationaler.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Erik Rosenfeldt: Komintern i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=108400