Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Grigorij Zinovjev

Oprindelig forfatter NERos Seneste forfatter Lars Peder Poulsen-Hansen

Grigorij Zinovjev, egl. Ovsej Radomyslskij, 1883-1936, russisk revolutionær, sovjetisk politiker. Zinovjev var en ledende skikkelse inden for den bolsjevikiske fløj af det russiske socialdemokrati. Selvom han i dagene omkring Oktoberrevolutionen i 1917 gik imod Lenins linje, blev han efter revolutionen formand for sovjetten og leder af partiorganisationen i Petrograd (Sankt Petersborg). 1919-26 var han desuden formand for den nye kommunistiske internationale, Komintern. I magtkampen før og efter Lenins død i 1924 arbejdede Zinovjev først tæt sammen med Stalin; få år senere blev han udmanøvreret af denne og stemplet som "venstreoppositionel", og i 1936 blev han dømt til døden ved den første Moskvaproces.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Erik Rosenfeldt: Grigorij Zinovjev i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=184218