Faktaboks

Genrikh Jagoda
Født
7. november 1891
Død
15. marts 1938

Genrikh Jagoda, 07.11.1891-15.3.1938, sovjetisk embedsmand og politiker. Efter en karriere i statssikkerhedstjenesten (det hemmelige politi), hvor han bl.a. stod for rekrutteringen af Gulagfanger til bygningen af Hvidehavet-Østersøen Kanalen i 1931-33, blev Jagoda i 1934 chef for Folkekommissariatet for indre anliggender, NKVD, som sikkerhedstjenesten samtidig blev lagt ind under. Han fik dermed hovedansvaret for gennemførelsen af første fase af de masseudrensninger, som Stalin indledte i midten af 1930'erne. Jagoda blev imidlertid selv offer for udrensningerne; han blev afsat i 1936 og i 1938 dømt til døden ved den sidste store Moskvaproces og henrettet i en alder af 46 år.

Ruslands Højesteret har (2014) besluttet, at Jadoga ikke skal rehabiliteres.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig