• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Folkekommissærernes Råd

Oprindelig forfatter NERos Seneste forfatter Lars Peder Poulsen-Hansen

Folkekommissærernes Råd, den sovjetiske regering 1917-46. De enkelte ministerier blev kaldt folkekommissariater og deres chefer folkekommissærer. Formand for rådet, dvs. landets statsminister, var i de år Lenin, Rykov, Molotov og (fra 1941) Stalin. I løbet af 1920'erne og 1930'erne forskød den politiske magt sig mere og mere fra Folkekommissærernes Råd til Det Kommunistiske Partis Politbureau og til partiets generalsekretær, dvs. Stalin, personligt. Regeringen spillede ingen nævneværdig rolle som kollektivt beslutningsorgan, idet de forskellige folkekommissariater i alle væsentlige spørgsmål modtog ordrer og direktiver fra det Stalin-kontrollerede partiapparat. Efter 2. Verdenskrig opererede Stalin dog i betydelig højere grad gennem regeringsbureaukratiet. I 1946 skiftede selve regeringen navn til Ministerrådet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Erik Rosenfeldt: Folkekommissærernes Råd i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=77723



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Folkekommissærernes Råd
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik