Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Den Hemmelige Tale

Oprindelig forfatter Pape Seneste forfatter Redaktionen

Den Hemmelige Tale, populær betegnelse for Nikita Khrusjtjovs tale på det sovjetiske kommunistpartis 20. partikongres i februar 1956.

Talen afslørede Josef Stalins forbrydelser og indvarslede den såkaldte afstalinisering, hvormed Khrusjtjov i nogen grad liberaliserede styret. Man har set talen dels som udslag af et ægte ønske om politiske reformer, dels som led i den interne magtkamp i partitoppen.

Den blev oplæst i partiforeninger over hele Sovjetunionen og sendt til søsterpartierne i Østblokken, hvor den senere på året var medvirkende årsag til opstanden i Ungarn.

Annonce

Talen offentliggjordes af det amerikanske udenrigsministerium i juni 1956.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Pape: Den Hemmelige Tale i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=90476