• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Aprilteserne

Oprindelig forfatter NERos Seneste forfatter Redaktionen

Aprilteserne, ti teser, som Lenin lancerede i april 1917 efter at være vendt tilbage til Rusland fra sit eksil i udlandet. Hovedbudskabet i teserne var, at den borgerlige Februarrevolution skulle føres direkte videre til en proletarisk revolution, og at al magt skulle overgå til et system af arbejder- og bondesovjetter (dvs. råd). Dermed var grunden blevet lagt til den politik, der ledte frem til Oktoberrevolutionen samme år. Se Den Russiske Revolution.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Erik Rosenfeldt: Aprilteserne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=39350